Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Politianmeldt for skjult reklame på forsiden af Anders And-blad

Torsdag 22. oktober 2015

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Den Blå Planet, Egmont Publishing Kids og en tidligere chefredaktør på Anders And-bladet for at have overtrådt Markedsføringslovens forbud mod skjulte re-klamer. Det er første gang, at virksomheder politianmeldes for skjult reklame rettet mod børn og unge.

Sagen drejede sig om forsiden på et Anders And-blad fra november 2013, hvorpå Den Blå Planets bygning var illustreret nederst. Øverst på forsiden fremgik desuden udstillingsakvariets officielle logo samt teksten: ”Vind med den Blå Planet”.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det ikke klart fremgik for børn og unge, at forsiden var reklame. Dette blev begrundet med, at forsiden ikke var markeret med ordet ”reklame”, og forsiden var udformet, som forsiderne på Anders And-blade normalt er, med en tegning, der henviser til en historie i bladet.
Forbrugerombudsmanden fandt det i sagen skærpende, at målgruppen for reklamen var børn og unge.

Den Blå Planet er på den baggrund blevet anmeldt for skjult reklame. Forbrugerombudsmanden har endvidere politianmeldt Egmont Publishing Kids og den tidligere chefredaktør på Anders And-bladet, da de efter Medieansvarsloven bærer et strafferetligt ansvar for overtrædelser af lovgivningen.

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside – opdateret 20. oktober 2015.

Læs også
Virksomheder kan forberede sig på nye krav til løngennemsigtighed, selvom den danske lovgivning endnu ikke er på plads. EU-direktivet skal være implementeret i juni 2026.
Lovgivning, forbrugeradfærd og designtrends var på dagsordenen, da Emballagedagen 2025 samlede rekordmange aktører fra hele emballageværdikæden. Dagen bød på konkrete eksempler, ny viden og opfordringer til at bruge data og emballage mere strategisk.