Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Pludselig var der en Viagra-reklame på vores hjemmeside

Torsdag 15. december 2016
På trods af et hackerangreb, hvor firmaets hjemmeside pludselig reklamerede for Viagra-piller, frygter Thomas Vandal, indehaver af OAB-Tryk, ikke for ubudne gæster i den virtuelle verden.

OAB-Tryk
Foto: Christian Bendix

[fact]

TRYK
/
Startede som Odense Amts Bogtrykkeri i 1926.
/
Begyndte i Odense midtby som et traditionelt trykkeri med sats, tryk og bogbind.
/
I 70’erne flyttede virksomheden til Fåborgvej 105.
/
80 procent offset og 20 procent digitaltryk.
/
Ejet af Thomas Vandal Nielsen og hans hustru Charlotte.

[/fact]

Hvor meget går du som virksomhedsejer op i at beskytte dig selv på nettet?
Vi er ikke mere sikre, end at vi har en firewall, og så tager vi backup af vores ting. Men jeg tror da, at hvis en hacker vil ind, så kommer han også ind. Hvis de kan hacke sig ind hos NASA, så kan de også komme ind her. Vi abonnerer ikke på dyre programmer til at beskytte vores it-system, for vi synes, det er temmelig dyrt. Vi er jo en presset branche, så vi er nødt til at have meget fokus på vores udgifter, og der kommer fx sådanne programmer til at virke lidt som spild af penge.
Men et eller andet sted har jeg lidt svært ved at se, hvad en hacker skulle kunne få ud af at hacke sig ind i vores system. Vi har ikke noget liggende på vores computere, jeg vil betegne som personfølsomme oplysninger.
Men selvfølgelig har vi sikret os mod indbrud i vores netbank ved at tegne en forsikring hos Codan via rabataftalen med Grakom.

Hvad ville der ske, hvis nogen hackede jeres system?
Det ville da sætte en stopklods i driften, indtil vi fik udbedret skaden. Men vi tager daglige backups, så vi ville ikke miste så meget.

Har I været angrebet af en hacker eller en virus?
Vi har før oplevet, at hjemmesiden har været lagt ned, og så er der lagt et eller andet ind. En reklame for Viagra-piller eller sådan noget. Men det har vi løst ret simpelt ved, at jeg har taget telefonen og ringet til vores it-udbyder, som så har genskabt hjemmesiden fra vores seneste backup.

Er du ikke bange for, at det sker igen?
Nej, det er jeg ikke specielt bange for. For det kostede jo ikke rigtig nogen penge at genskabe hjemmesiden, så hvis det skete igen, ville vi bare gøre det på samme måde.

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.