Pessimisme blandt trykkerierne
Onsdag 29. juni 2016
Erhvervstilliden forsætter med at ligge i bund for trykkerierne. De negative udsigter skyldes en utilstrækkelige ordrebeholdning og for store færdigvarelagre. Tallene er indsamlet før Brexit-afstemningen, hvilket kan skabe yderligere fluktuationer i de kommende måneder.Erhvervstilliden for trykkerierne landede i juni på -24. Derved ligger vi tæt på niveauet under finanskrisen.
Erhvervstilliden er en sammenvejning af forventet produktion, vurderet ordrebeholdning og vurderede færdigvarelagre. Nettotallet på -24 udtrykker forskellen mellem de procentvise andele af virksomheder - vægtet efter beskæftigelse - der har angivet hhv. positiv og negativ tillid.

Erhvervstilliden er en sammenvejning af forventet produktion, vurderet ordrebeholdning og vurderede færdigvarelagre. Nettotallet på -24 udtrykker forskellen mellem de procentvise andele af virksomheder - vægtet efter beskæftigelse - der har angivet hhv. positiv og negativ tillid.

Det er særligt ordrebeholdningen, som trækker ned i erhvervstilliden. Ordrebeholdningen vurderes til -48, hvilket er på linje med de foregående måneder.
Samtidig er der sket en stigning i færdigvarelagrene, som vurderes til at være for store. Her hedder tallet 24, hvilket er en stigning på 11 pct.point i forhold til måneden før.
Den eneste indikator, som ikke påvirker erhvervstilliden negativt, er forventningen til den kommende produktion. Her vurderer virksomhederne, at produktionen vil være uændret. Det sker efter et år med negative produktionsforventninger.
Hvad angår beskæftigelsesforventningerne, så forventer trykkerierne en faldende beskæftigelse de kommende måneder.
Grundlæggende er det vigtigt at bemærke, at statistikken er højest volatil, og der skal derfor ikke tolkes for meget på enkelte udsving.
Læs også
Opgaven er at vise, hvordan print kan skabe værdi i en hyperpersonaliseret fremtid. Intergraf Young Talent Award 2026 efterlyser idéer til innovation, data-understøttede løsninger, crossmedia-integration, stærke kundeoplevelser og ansvarlig håndtering af privacy og etik.
Efter godt 40 med bibler åbner GRAKOM-medlemmet 2K/Denmark døren til en international kundebase for ikke-religiøse produkter. Nøglen er et strategisk samarbejde med Westchester Publishing Services.