Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Papirstrejke forlænges: ”Den største krise i min tid i branchen”

Papirstrejke forlænges: ”Den største krise i min tid i branchen”
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 21. januar 2022
En strejke på en af Finlands største papirfabrikker giver dønninger i Danmark og andre lande. Manglen på papir er udstrakt og især magasiner og ugeblade samt emballage og etiketter kan få det rigtig svært. I går eftermiddags besluttede de finske medarbejdere at forlænge strejken frem til 19. februar.

Allerede sidste år oplevede de grafiske virksomheder store udfordringer med papirmangel. Og når man endelig kunne få papir, var prisen steget markant i forhold til tidligere.

”Jeg har aldrig været i en situation, som denne her. Det ligner ikke noget andet, vi har prøvet før, og det gælder både karton og papir,” sagde Henrik Kailow, CEO i Kailow Grafisk, til GRAKOM i september måned.

Nu er situationen yderligere tilspidset. En strejke siden 1. januar blandt 3000 medarbejdere hos en af Finlands største producenter af papir, UPM, har presset især trykkerier, emballagevirksomheder og etikettevirksomheder. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Og torsdag eftermiddag besluttede medarbejderne på UPM at forlænge strejken til den 19. februar.

”Det er den største krise i min tid i branchen,” siger Jesper Jungersen, der er CEO i Aller Tryk samt bestyrelsesformand for GRAKOM. Desuden er han næstformand i den europæiske grafiske sammenslutning Intergraf.

Han fortsætter:

”Da der jo i forvejen er mangel på papir, så er det klart at når man sætter ’en prop’ i produktionen hos UPM i Finland som leverer en meget stor del af det papir, der bruges i Europa, så varer det ikke længe inden der vil komme flere virksomheder som må meddele kunderne, at de ikke kan levere som lovet til slutkunderne.”

Også hos Stibo Complete kan man mærke effekten af strejken i Finland, fortæller CEO Søren Henriksen:

”Vi kan mærke panikken hos nogle kunder, særlig dem, der køber trykopgaver mange forskellige steder i Europa. Jeg er selvfølgelig også bekymret, men vores store loyalitet til vores samarbejdspartnere giver mig troen på, at vi kommer gennem krisen.”

Det vil betyde, at kunderne ikke kan købe ost i supermarkederne”
Med en strejke, der foreløbig kommer til at vare syv uger, kan de danske forbrugere nemt komme til at mærke følgerne af, at der ikke blot mangler papir til ugeblade og magasiner, men også til emballage og etiketter.

Bestyrelsesmedlem i GRAKOM Claus Kunckel-Hansen, der er CEO i etiketvirksomheden Grafiket, som omsætter for 140 mio. kr. om året, siger, at med en forlænget strejke, betyder det, at man hos Grafiket kommer til at løbe tør for etiketmateriale, til trods for, at man har fordoblet sit lager for at forsøge at sikre sig.

”Det vil betyde, at forbrugerne ikke kan købe fx ost i supermarkedet, for 80-85 pct. af vores kunder er fødevarekunder. Vi kommer til at skulle prioritere, hvem og hvad vi skal lave etiketter for, og det kan gå ud over nogle kritiske fødevarer.”

Han fortsætter:

”Allerede i går morges manglede vi materiale til 10 ud af 30 ordrer. Det betyder, at vi skal bruge andre kvaliteter og andre bredder materiale. Vi har buffer til halvanden måned, men vi har ikke det rigtige materiale, så vi må bruge det vi har, det koster os dyrt i forhold til at tilpasse det til produkterne. Vi vil som led i strejkeforlængelsen gennemgå alle ordrer i vores system for at reducere hver enkelt ordre. Har én kunde bestilt 1 million etiketter, vil vi i samarbejde med kunden drøfte om vi kan reducere til 500.000 stk., så alle kan få, og dermed forsøge at holde alle vores kunder kørende.”

En anden etiketvirksomhed er Elefantprint, som også kan mærke udfordringer med levering. Her siger ejeren, Anders Nordemann Nees, at udviklingen er blevet mere ekstrem end tidligere.

”Jeg ved ikke, om det er strejken der er hele årsagen, men jeg kan i hvert fald sige, at problemerne med at få materiale har fået et nøk op. Vi kan ikke få papir fra UPM, men vi kan heller ikke få fra andre leverandører, for de er allerede booket helt op. Det betyder, at det der før tog en uge at få hjem, det tager nu halvanden måned. Heller ikke selvom jeg prøver at finde alternative materialer, som man før har kunnet, så kan det ikke lade sig gøre nu. Det er godt nok træls, at man skal træde på salgsbremsen, fordi man ikke kan få materialer hjem.”

”Det er det rene wild west”
UPM Raflatac er leverandør af selvklæbende laminater til både Grafiket, Illux og mange andre etikettevirksomheder på det danske og europæiske marked, og selv om man har andre papirleverandører end sin egen modervirksomhed UPM, så har strejken vendt op og ned på hele etiketmarkedet, siger packaging solution manager i UPM Raflatac, Claus Søndergaard:

”Vi er vant til et marked, hvor kunderne kan bestille fra dag til dag. Nu er der en måneds leveringstid. Efterspørgslen efter etiketmaterialer har været ekstrem høj siden i sommer i forhold til udbuddet, og strejken forstærker kun problemerne. Det er det rene wild west.”

Også i andre lande mærker man papirmangel og strejken
Konsekvenserne af strejken har allerede nu været store for visse dele af det europæiske marked, og de bliver yderligere forstærket af den strukturelle ændring fra fabrikker, der har ændret produktionen fra papir til emballage som følge af den øgede onlinehandel.

Ifølge Intergraf regner europæiske trykkerier med at omkring 10-20 procent af alle ordrer ikke kan gennemføres, fordi de mangler papir.

Ifølge Dagens Media er en stor del af brancheorganisationen Sveriges Tidskrifters medlemmer ramt af strejken, så man har måttet bruge andre papirkvaliteter eller bruge af de opsparede lagre.

Og den svenske emballagefabrik Billerud Korsnäs har meldt ud, at de allerede har besluttet at fyre 80 ud af 120 medarbejdere på grund af strejken.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.