Papirkritik var baseret på forkerte og forældede forudsætninger
Med nogen forundring fulgte vi fra Grakoms side disse noget overraskende udmeldinger.
Kunne der være noget, vi havde ”overset”, eller var disse udmeldinger bare udtryk for desperation over den meget negative fokus på plastik i verdenshavene? Selv om dokumentationen, Grakom er i besiddelse af, peger på, at situationen er lige omvendt angående plastik og papir, lod vi dog tvivlen råde, talte til ti og besluttede os for at undersøge sagen endnu engang.
Vi tog kontakt til Plastindustriens brancheforening og spurgte til de kilder, som deres udmeldinger byggede på, og fik svaret, at kilden var en rapport fra 2011 fra EU-institutionen DG Environment. Denne rapport har vi studeret nærmere og efterfølgende sendt vores respons til Plastindustriens brancheforening.
I det følgende redegøres for Grakoms analyse af rapporten fra DG Environment, og – som det er vigtigt at tilføje – er det eneste dokument, der tilsyneladende ligger til grund for disse meget alvorlige anklager mod papir som et alternativ til plastik.
I rapporten har DG Environment foretaget en sammenligning mellem plastik- og papirsposer baseret på en undersøgelse foretaget af den skotske regering med udgangspunkt i en livscyklusanalyse udarbejdet af den franske supermarkedskæde Carrefour i Frankrig i 2004. Det er efter Grakoms vurdering en undersøgelse med så væsentlige videnskabelige mangler og ukorrekte beskrivelser af virkeligheden, at det er ganske overraskende, at disse har kunnet finde vej ind i en rapport fra en offentlig EU-institution.
Alder på anvendte data
I baggrundsdokumentationen fremgår det, at det kan være problematisk, at undersøgelsen er baseret på data fra 1990’erne. Problemet her, set i livscyklusanalyse-perspektiv (LCA), er jo, at præmisserne kan have ændret sig ganske væsentligt frem til i dag. Særligt den måde materialerne indgår i end-of-life. Og det ligger helt fast, at virkeligheden har ændret sig, fordi papir i dag i vid udstrækning genanvendes eller energiudnyttes ved forbrænding i stedet for alt sammen at havne på lossepladsen, som det fejlagtigt antages i undersøgelsen.
Oprindelsen af materialerne
I baggrundsdokumentationen er det beskrevet, at det er problematisk, at emissionen af CO2 fra end-of-life er betragtet som værende ens for de forskellige materialer uanset oprindelsen af materialet. De nævner specifikt problemet i relation til papir, der er en fornyelig ressource, som ikke bidrager med ny CO2 i atmosfæren, men som altså i denne undersøgelse sidestilles med plastik fra fossile kilder.
Antagelse om 100 pct. deponi på losseplads
Det er antaget i undersøgelsen, at alt affald går til deponering på lossepladsen. Dette er jo slet ikke retvisende for danske forhold og ej heller for Europa i øvrigt. Værre er det, at det i undersøgelsen antages, at papirsposen bliver nedbrudt og dermed belaster med drivhuseffekt, selvom papiret ikke har en fossil oprindelse. Plastikposen derimod, antages i undersøgelsen ikke at belaste ved deponering, da det forudsættes, at den ikke nedbrydes. Samtidig beskrives det i undersøgelsen, at nedbrydningen af papir i lossepladsen medfører udledning af metan, hvilket teknisk set er korrekt.
Problemet med den fejlagtige antagelse om, at papiret deponeres, og dermed medfører udledning af metan, er, at metan er 28 gange mere belastende for klimaet end CO2. Dermed medfører en antagelse om deponering altså en 28 gange større belastning af klimaet end hvis papiret fx bliver forbrændt og dermed udleder CO2. Endnu mere skæve bliver resultaterne, hvis man tager i betragtning, at en stor del af papiret bliver genanvendt og erstatter andre råvarer, der ellers skulle være anvendt. De forkerte antagelser i rapporten, om deponering fremfor forbrænding eller genanvendelse af papirsposen, belaster dermed papiret helt urimeligt voldsomt og giver en direkte modsat opfattelse af virkeligheden.
Plastikposen er ikke repræsentativ for danske forhold
Det er værd at understrege, at den plastikpose, som undersøgelsen er baseret på, er en lightweigt HDPE-pose med en vægt, der er angivet til 6-8 gram. Den type pose kender vi godt fra rejser sydover, og de er ultratynde og jo nærmest gennemsigtige. De poser, der anvendes i danske supermarkeder, er af en kraftigere kvalitet. Vi har selv vejet flere eksemplarer og kan konstatere, at poserne fra danske supermarkeder vejer fra 15 til mere end 30 gram. Vægt er naturligvis meget væsentligt, da det har stor indflydelse på resultaterne af livscyklusanalysen, om der er tale om op til 5 gange mere materiale. Derudover så ændrer det også ved et af de kritikpunkter, der rejses mod papirsposen; at den fylder meget mere på butikkernes lager og kræver mere transport.
Problematiske plastpåstande på Folkemødet
Under paneldebatten på Folkemødet, ”Plastik – problem eller potentiale?”, blev den problematiske påstand igen fremført af Plastindustriens direktør. Flere gange blev det nævnt, at papir belaster klimaet mere end plastik. En enkelt deltager brugte endda formuleringen ”produktion af papiret belaster 2-3 gange mere end plast”. Denne formulering falder sammen med de citater, der et par uger forinden blev gengivet på TV 2 News, hvor selve papirproduktionen blev fremhævet som det led i produktionslivscyklussen, hvor der blev anvendt store mængder energi og vand.
I det hele taget er det symptomatisk for påstanden om, at papir er mere miljøbelastende end plastik, at papirproduktet ikke vurderes udfra sin livscykluspræstation i forhold til plastik, men at der i stedet konstrueres argumenter ud fra enkelte afgrænsede faser i produktionsprocessen. Livscyklusanalyse handler om at vurdere hele produktets livsforløb, og ikke om at udpege afgrænsede isolerede produktionsfaser, der er mere belastende end andre. For dette kan føre til fejlslutninger og dermed direkte anbefalinger, der strider mod det, som er mest miljørigtigt.
