På vej mod en skilteskov?

Et flertal af partierne på Christiansborg har erklæret sig parat til at løsne de ellers stramme danske regler for reklameskilte uden for byerne. Partierne mener, det vil give vækst, men andre peger på, at det vil ødelægge den danske natur og omdanne landdistrikterne til skilteskove.


Illustration af Camilla Drejer Andersen

Reklameskilte i det danske landskab har i årtier været et næsten utænkeligt syn. Reglerne er stramme, men det skal der nu laves om på, kræver regeringen.

»Det er et stort virvar og meget restriktivt,« siger vækst- og erhvervsminister, Troels Lund Poulsen.

Reglerne for skiltning varetages i dag både nationalt og på lokalt plan. Det medfører forskelligartede regler og processer, som kan være svære at gennemskue. Men helt overordnet er det Naturbeskyttelsesloven, der begrænser mulighederne for at sætte skilte op i det åbne land.

»Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som er færdig indenfor kort tid, så vi kan få en modernisering af skiltelovgivningen. Vi skal have nogle mere tidssvarende muligheder end det, som vi ser i dag, hvor ingenting kan lade sig gøre,« uddyber Troels Lund Poulsen.

I sin planlovsaftale fra i år giver regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative hinanden hånden på at give skilte-reglerne et ”serviceeftersyn”, og resultatet af det ventes på trapperne inden for få uger.

»Det haster med at få moderniseret de her meget rigide regler,« siger Venstres transport-ordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Forbuddet mod reklameskilte uden for byerne går helt tilbage til 1937 og rummer meget få undtagelser og begrænser skiltenes størrelse, så de ikke virker ”dominerende” i landskabet. Men står det til et politisk flertal på Christiansborg, er reglerne for firkantede og trænger til fornyelse.

»Flere skilte giver ganske enkelt vækst. Det gør det lettere at finde vej og styrker vores mobilitet, og det giver vækst. Så jeg synes, tiden er inde til at bløde lidt op på de her regler,« lyder budskabet fra Kristian Pihl Lorentzen.

Sverige skræmmer
Danmarks Naturfredningsforening kalder det fornuftigt med et serviceeftersyn af reglerne, men fastholder, at der skal være grænser for, hvad vi tillader af skilte i det åbne land:

»Du behøver ikke tage længere end til Sverige for at se, hvor galt det kan gå. Der står fx store trailere langs vejene og reklamerer for, hvor man kan stoppe og spise mad,« siger Michael Leth Jess, natur- og plandirektør i Danmarks Naturfredningsforening.

»Det er ikke særlig pænt at se på.«
Han siger, at Danmarks Naturfredningsforening foretrækker en form for standardisering af skiltene, fordi de vil genere øjnene mindre. Foreningen vil også holde fast ved, at skiltene skal holdes i små størrelser:

»Skiltene er sådan set ikke et problem for naturen. Den kan tåle alle de skilte, det skal være. Men det er et problem for oplevelsen af naturen, hvis vi plastrer den til med skilte.«

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, er ikke bange for, at den danske natur bliver til en skilteskov:

”Det skal ikke ligne Hong Kong by night, når man kører langs en dansk motorvej,« lover han.

»Jeg kan godt lide, at jeg kan se markerne, når man kører rundt derude. Men jeg synes, det er eksempel på, at reglerne er lige lovlig firkantede i dag.«

Skilte skaber vækst
De Konservative lægger vægt på, at flere skilte kan give vækst:

»Mange skilte rummer jo god information til borgere og turister, så det vil vi gerne se positivt på. Men vi vil ikke liberalisere fuldstændig, for der er selvfølgelig også et hensyn, vi skal tage til naturen og vores kyster,« siger De Konservatives erhvervsordfører, Brian Mikkelsen.

Organisationen Landbrug & Fødevarer støder jævnligt på, at medlemsvirksomheder må opgive at skilte for sig selv, fordi kommunerne vurderer, at skiltene ikke passer ind i naturen. Det er et misforstået hensyn, siger viceformand, Lone Andersen:

»Er jordbærskilte ikke en del af det danske sommerlandskab? Er skilte til den lokale keramiker ikke en del af det danske ferielandskab? Er juletræsskilte ikke en del af det vinterlandskabet? Må vi og vores gæster ikke godt kunne få øje på disse værdier? Mit svar er jo.«

Lone Andersen henviser til, at skilte højst må være 0,25 kvadratmeter, hvilket hun synes, efterlader det indtryk, at der gerne må skiltes, så længe det ikke kan ses.

»Jeg holder bestemt af åbne vidder, men jeg sætter også pris på den aktivitet, der er i det danske land. Og den behøver ikke være så hemmelig. Vi kan sagtens værne om naturen og landskabelige værdier samtidig med, at vi er på vej til lokale attraktioner, der bidrager til aktivitet uden for de større byer,« siger Landbrug & Fødevarers næstformand.

Danmarks Naturfredningsforening er enig i, at de skilte, der skal være lovlige i naturen, skal være dem, der viser vej til noget.

»Man skal ikke bare kunne sætte et stort reklameskilt for vaskepulver ude på en mark,« siger Michael Leth Jess fra Danmarks Naturfredningsforening.

Vækst i den grafiske branche?
Hvis reglerne bliver ændret, er det oplagt, at skilteproducenterne i Danmark vil få flere opgaver.

»Jeg synes naturligvis, det er en rigtig god ide at se på de her regler,« siger Klaus Damgaard-Jensen, adm. direktør i Damgaard-Jensen, der producerer et bredt udvalg af udendørsskilte.

»Det kan godt irritere mig lidt, at man skal have tilladelse til at lave de mest banale skilte, fx til udlejning af kontorlokaler. Der får kunderne ofte et nej, når de søger, og så er vi nødt til at lave et lille sølle skilt i stedet for. Det er klart, at dér kunne da være flere penge at tjene for os,« lyder det fra Klaus Damgaard-Jensen.

Han tør ikke gætte på, om han ligefrem skal ud og hyre ekstra mandskab, hvis reglerne bliver lempet.

»Hvis man begynder at få tyske eller amerikanske tilstande, så vil der være mange job i det, men det håber jeg absolut ikke, at det ender med.«

Samme melding lyder fra Lars Beuchert, der er indehaver af Ideskilte i Horsens:

»Som fagmand er jeg da glad for, hvis de gør flere skilte lovlige, men som lægmand er jeg måske nok lidt imod, at vores åbne landskaber bliver rørt.«

Lars Beuchert henviser til Litauen, hvor der står 10 meter brede billboardskilte langs vejene, hvilket han ikke ønsker at se i den danske natur.

Til gengæld kunne Lars Beuchert forestille sig, at erhvervsdrivende vil bruge flere penge på kvalitetsskilte, hvis de på forhånd ved, at skiltet ikke bliver erklæret ulovligt af kommunen.

»Jeg savner en ordentlig godkendelsesprocedure, og hvis sådan en blev oprettet, tror jeg, færre ville vælge de billige og dårlige løsninger, når de skal købe skilte,« siger han.