Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

På sporet af bæredygtighed i kommunikationen

På sporet af bæredygtighed i kommunikationen Under overskriften: 'På sporet af bæredygtighed' har fagbladet Gymnasieskolen bragt en artikel om, hvorvidt kommunikation på papir nu også - som mange antager - er mindre bæredygtigt end anden kommunikation. I artiklen udtaler GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtighed sig om, at det ikke er klimamæssigt omkostningsfrit at skære ned på trykt kommunikation.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 04. januar 2023
Under overskriften: 'På sporet af bæredygtighed' har fagbladet Gymnasieskolen bragt en artikel om, hvorvidt kommunikation på papir nu også - som mange antager - er mindre bæredygtigt end anden kommunikation. I artiklen udtaler GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtighed sig om, at det ikke er klimamæssigt omkostningsfrit at skære ned på trykt kommunikation.

”Forskellen på at udkomme på papir eller ikke at gøre det, er måske i virkeligheden ikke så stor, som de fleste umiddelbart forestiller sig. Dels er digital produktion langtfra CO2-neutral, dels er der i Norden og EU generelt stor fokus på bæredygtigt skovbrug og træindustri. Konklusionen er indtil videre, at der findes argumenter både for og imod – men at målet må være at sikre grøn energi uanset produktionsmetode.”

Sådan skriver redaktøren for Gymnasieskolen, Morten Jest, i en artikel, hvor han gennemgår den proces, fagbladet Gymnasieskolen skal igennem fra start til slut, og hvad det har af klimapåvirkning.

Argumentet for, at der måske ikke er så stor forskel på trykte artikler og digitale artikler, som mange tror, er at også digitale udgivelser belaster klimaet.

GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtig udvikling, Carsten Bøg, bliver citeret i artiklen, hvor han blandt andet siger, at hvis man stopper med at udgive fx et fagblad på papir, skal den kommunikation erstattes af en anden form for kommunikation.

Udfordringen er, at man endnu ikke ved, hvilket klimaaftryk digital kommunikation afsætter, mens man godt kan udlede tryksagers co2-udledning ved hjælp af Climate Calc-værktøjet, som GRAKOM har været med til at udvikle.

Carsten Bøg siger i artiklen:

”Livscyklusforløbet for digital kommunikation indeholder også en række produkter og aktiviteter, der kan medføre ikke uvæsentlige klimapåvirkninger og særligt, hvis der skal opnås samme kommunikationseffekt som ved trykt kommunikation.”

Læs hele artiklen fra Gymnasieskolen her

Læs også
Aller Media er åben for, at magasinpuljen kan blive afløst af en samlet mediestøtteordning. Men kriterierne må ikke bygge på, at politiske nyheder og debatstof har større publicistisk værdi end den journalistik om kultur, kongehus og mennesker, som samler mange danskere, siger chefredaktørerne for Se og Hør og Billed-Bladet.
Mange virksomheder starter med at sende sælgerne på kursus. Men arbejdet skal begynde et andet sted: med en klar strategi, skarpt kundevalg og en salgsproces, der passer til kundernes købsadfærd. Det kræver også, at marketing og salg arbejder tæt sammen.