Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Over Øresund står flexo højt på skemaet

Over Øresund står flexo højt på skemaet I Danmark arbejder vi på at øge fokus på uddannelser indenfor flexo. GRAKOM tog på studietur over Øresund, til Sunne i Sverige, hvor flexo står højt på skemaet.
Emil Malte Simonsen
Kommunikationskonsulent Emil Malte Simonsen
Onsdag 01. april 2020
I Danmark arbejder vi på at øge fokus på uddannelser indenfor flexo. GRAKOM, HK Privat og TECHCOLLEGE tog på studietur over Øresund, til Sunne i Sverige, hvor flexo står højt på skemaet.

På den grafiske designskole Brobygrafiska i Sunne, Sverige har de en målsætning om at ”være et skridt foran branchen.”

Det holder de sig ved at være i tæt samspil med bl.a. flexobranchen i Sverige (SweFlex) – og ved at være en af de få skoler i Europa, der har eget udstyr til flexo-produktion.

Siden skolens etablering i 1992, der skete med baggrund i Tetrapacks produktion i byen, har den svenske brancheorganisation Sweflex, som er søsterorganisation til Dansk Flexo Forum, haft sit hovedkontor i Sunne.

Skolens bestyrelse er samtidig bredt sammensat med repræsentation fra kommunen, arbejdsgivere og arbejdstageres side, så uddannelserne imødekommer efterspørgslen fra arbejdsmarkedet.

Den sammensætning kiggede GRAKOM, TECHCOLLEGE og HK Privat nærmere på, da de i februar tog på studietur for at undersøge, hvordan skolen arbejder og hvilke perspektiver, der kunne være i et samarbejde inden for flexo. 

Alt i huset
Brobygrafiska består af et gymnasium (ungdomsuddannelse) og en Yrkeshögskola (professionshøjskole).

Eleverne er omkring 19 år, når de afslutter gymnasiet, og i gennemsnit omkring 27-28 år (med en aldersspredning fra 19-55 år) når de går på Yrkeshögskolan.

Gymnasieuddannelsen er en generel ungdomsuddannelse, der varer 3 år, hvor en del af uddannelsen er fagspecifik undervisning inden for det grafiske område. Eleverne kan efter endt gymnasieuddannelse få job som trykoperatør (trykkeriarbejder).

På videregående niveau har skolen forskellige 2-årige uddannelsesprogrammer målrettet grafisk produktion, der fagligt er sammenlignelige med de danske mediegrafiker- og grafisk tekniker-uddannelserne: Förpackningsdesigner (emballagedesigner), visuell grafisk kommunikatör og grafisk formgivare/tekniker.

Derudover arbejder skolen med konsulentopgaver for virksomheder, test af materialer og procesmetoder for virksomheder og leverandører samt specifikke virksomheds- og branchetilpassede kurser.

 

flexo.png

Det er opgaver, de kan løse, fordi de på skolen har udstyr til at arbejde med alle processer i huset – fra pre-press over fremstilling af klicheer til eget flexotrykkeri med en Fischer & Krecke 6s-8/Bobst flexo-trykmaskine.

Udstyret er ejet og finansieret af skolen selv, blandt andet på baggrund af støtte på op mod 40 millioner svenske kroner fra EU’s strukturfonde og svenske midler til erhvervsfremme.

Et samarbejde over Sundet?
I Sunne lader man til at have skabt et solidt grundlag for at kunne holde sig det langsigtede skridt foran branchen, netop fordi uddannelserne afstemmes i henhold til behovene fra den.

På Brobygrafiska er man også meget bevidst om, at man er brancheskole for hele Sverige og har et aktivt uddannelsesråd med deltagelse af brancherepræsentanter fra hele Sverige.

Spørgsmålet er, om det er en model, man i Danmark kan lade sig inspirere af. Anders Mosumgaard, uddannelsespolitisk chef i GRAKOM, var med på turen og mener, der i fremtiden kunne være muligheder i et branchesamarbejde:

"Der var meget inspiration at hente i Sverige, og der kan være gode perspektiver i et uddannelsessamarbejde over Øresund. TECHCOLLEGE og Brobygrafiska har allerede aftalt en fortsat kontakt om mulige samarbejdsprojekter."

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.