Otte af Aller Medias magasiner får mediestøtte
Femina, Vi Elsker Serier, Søndag, Billed-Bladet, Se & Hør, Familie Journal, Ude og Hjemme og Isabellas. Alle er magasiner, udgivet af Aller Media, som netop har fået tildelt mediestøtte fra den nye magasinpulje på 30 mio. kr. som blev besluttet som en del af medieaftalen sidste år.
Magasiner har ikke tidligere kunnet søge om mediestøtte og Group CEO i Aller Media Nordic, Dags Sørsdahl er naturligt nok glad for, at så mange af Aller Medias magasiner fik tildelt støtte. Det skriver Aller Media i en pressemeddelelse:
”Jeg er selvfølgelig svært glad. Et af vores fornemmeste formål er at levere godt indhold – så vores læsere er opdaterede, oplyste og underholdt med relevant indhold fra vores brands. Med den nye mediestøttepulje bliver vores forudsætninger for at fortsætte med netop det, forstærket betydeligt. Den nye mediestøttepulje er som skabt til mange af vores brands, så jeg glæder mig meget over, at Medienævnet langt om længe anerkender og belønner det vigtige arbejde, der bliver bedrevet på redaktionerne.”
Dag Sørsdahl fortsætter:
”Det er jo med til at fremtidssikre medielandskabet, journalistik og det brede udbud af nyhedsformidling, at det nu bliver muligt for mange af de mindre medier at søge om støtte også. Det er stort – og det kommer til at have betydning for mange af vores brands i det danske marked.”
I alt var der 45 medier, der søgte støtte i den 30 mio. kr. store pulje. I alt har 35 magasiner fået støtte:
Aller Media:
Billed-Bladet
Familie Journal
femina.dk
Isabellas
Se og Hør
Søndag
Ude & Hjemme
Vi Elsker Serier
Atlas magasin
Bonnier Publications:
Bo Bedre
Boligmagasinet
Costume
Historie
I Form
Illustreret Videnskab
Liv
woman.dk
iscene.dk
Landsforeningen Skole & Bøger:
Børn & Bøger
Nordjyske Mediehus:
Vigeur
Story House Egmont:
ALt for damerne
alt.dk
Boligliv
Euroman
Eurowoman
Hendes Verden
Her & Nu
Hjemmet
Rum
Soundvenue
Toast Projects:
Elle
To The Moon, Honey