Ophævelse af uddannelsesaftale uretmæssig
Onsdag 10. juni 2015
Højesteret afsagde den 12. oktober 2011 dom i en sag, der angik en frisørelev, der var blevet ansat i en frisørsalon hos en arbejdsgiver, der ikke selv var uddannet frisør, men som havde fået dispensation til at ansætte eleven under forudsætning af, at der var ansat en uddannet frisør til at oplære eleven. Dette kriterium blev opfyldt ved ansættelse af en frisør, men da frisøren senere sagde sin stilling op, og arbejdsgiveren ophævede uddannelsesaftalen, var spørgsmålet, om ophævelsen var uretmæssig, og om eleven skulle tilkendes erstatning.
Eleven anførte, at arbejdsgiveren havde ansvaret for, om praktikbetingelserne var opfyldt, og at arbejdsgiveren derfor måtte bære risikoen for frisørens opsigelse.
Arbejdsgiveren anførte, at der var tale om en bristet forudsætning, hvilket berettigede denne til at ophæve uddannelsesaftalen i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, idet arbejdsgiveren ikke havde haft indflydelse på, at frisøren sagde sin stilling op og dermed ikke havde indflydelse på, at betingelsen i uddannelsesaftalen ikke længere var opfyldt. Arbejdsgiveren anførte endvidere, at firmaet havde udført kraftige bestræbelser på at få elevens uddannelse til at fortsætte ved at prøve at avertere efter en ny frisør, at forsøge at få forretningen solgt til andre frisører og ved at have forsøgt at finde en ny praktikplads til eleven, men at ingen af disse tiltag lykkedes.
Højesteret lagde til grund, at der var tale om en væsentlig og kendelig forudsætning for uddannelsesaftalen, der var bristet, og at det måtte bero på en risikoafvejning, om en ophævelse var berettiget.
Højesteret fandt, at arbejdsgiveren var nærmest til at bære risikoen for, at uddannelsesaftalen ikke kunne opfyldes, da arbejdsgiveren var ansvarlig for, at vilkåret i dispensationen blev overholdt, og at eleven ikke havde nogen indflydelse på dette.
Herefter fandtes ophævelsen af uddannelsesaftalen uretmæssig, idet der ikke var tale om en bristet forudsætning, der efter erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, berettigede til en ophævelse fra arbejdsgiveren, og eleven blev tilkendt erstatning på 30.000 kr. i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis.
Kilde: Højesterets dom af 12. oktober 2011, 1. afd., sag 63/2010.
Eleven anførte, at arbejdsgiveren havde ansvaret for, om praktikbetingelserne var opfyldt, og at arbejdsgiveren derfor måtte bære risikoen for frisørens opsigelse.
Arbejdsgiveren anførte, at der var tale om en bristet forudsætning, hvilket berettigede denne til at ophæve uddannelsesaftalen i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, idet arbejdsgiveren ikke havde haft indflydelse på, at frisøren sagde sin stilling op og dermed ikke havde indflydelse på, at betingelsen i uddannelsesaftalen ikke længere var opfyldt. Arbejdsgiveren anførte endvidere, at firmaet havde udført kraftige bestræbelser på at få elevens uddannelse til at fortsætte ved at prøve at avertere efter en ny frisør, at forsøge at få forretningen solgt til andre frisører og ved at have forsøgt at finde en ny praktikplads til eleven, men at ingen af disse tiltag lykkedes.
Højesteret lagde til grund, at der var tale om en væsentlig og kendelig forudsætning for uddannelsesaftalen, der var bristet, og at det måtte bero på en risikoafvejning, om en ophævelse var berettiget.
Højesteret fandt, at arbejdsgiveren var nærmest til at bære risikoen for, at uddannelsesaftalen ikke kunne opfyldes, da arbejdsgiveren var ansvarlig for, at vilkåret i dispensationen blev overholdt, og at eleven ikke havde nogen indflydelse på dette.
Herefter fandtes ophævelsen af uddannelsesaftalen uretmæssig, idet der ikke var tale om en bristet forudsætning, der efter erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2, berettigede til en ophævelse fra arbejdsgiveren, og eleven blev tilkendt erstatning på 30.000 kr. i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis.
Kilde: Højesterets dom af 12. oktober 2011, 1. afd., sag 63/2010.
Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.