Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Om godt to måneder er det lovpligtigt at have en whistleblowerordning

Om godt to måneder er det lovpligtigt at have en whistleblowerordning
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 10. oktober 2023
Senest den 17. december skal virksomheder med 50 ansatte og derover have etableret en whistleblowerordning. På et webinar for nyligt fortalte GRAKOMs advokat, Niels Johannesen og advokat hos Dahl Advokatpartnerselskab, Søren Wolder, om whistleblowerordningen.

Senest den 17. december er det lovpligtigt for virksomheder med 50 medarbejdere eller derover at oprette en whistleblowerordning. Der skal kunne indberettes skriftligt, mundtligt eller begge dele. Derudover indeholder loven andre krav, som advokat Niels Johannesen redegjorde for på et webinar for GRAKOMs medlemmer.

Ifølge whistleblowerloven skal man oprette en enhed i virksomheden, der tager sig af henvendelserne fra medarbejderne. Desuden skal man informere medarbejderne om, at virksomheden har en whistleblowerordning og man skal kunne dokumentere, at man har oprettet en ordning, og hvilke procedurer, der findes i ordningen.

Det kan fx være om man kan indberette mundtligt eller skriftligt til whistleblowerordningen. Det kan derfor være en fordel at lave en decideret whistleblowerpolitik.

Whistleblowerordningen kan udover medarbejderne udvides til også at gælde for underleverandører eller andre personer nævnt i whistleblowerloven, fortalte Niels Johannesen.

Niels Johannesen 1600

Advokat i GRAKOM, Niels Johannesen

GRAKOM har indgået en aftale med Dahl Advokatpartnerselskab, så GRAKOMs medlemmer kan bruge advokatselskabet til at oprette en intern whistleblowerordning. Det er gratis for medlemmer at få etableret whistleblowerordningen hos advokatselskabet. Derefter er prisen kr. 500 pr. måned for et standardabonnement.

Advokat Søren Wolder fortalte på webinaret, at Dahl bl.a. tilbyder en individuel portal med en skriftlig indberetningskanal og juridiske tekster, der overholder whistleblowerloven og GDPR. Samtidig modtager Dahl via den individuelle portal indberetninger fra medarbejdere.

På webinaret var der spørgsmål om ejere og partnere tæller med i forhold til, at man skal lave en whistleblowerordning, når man er fra 50 medarbejdere og opefter. Svaret var, at arbejdstagere håndteres som et EU-retligt begreb. I dansk ret har man umiddelbart oversat det til alle, der modtager vederlag i et arbejdsforhold. Derfor vil ejere og partnere i de fleste situationer skulle tælles med.

I øvrigt skulle virksomheder med 250 medarbejdere og derover have etableret en whistleblowerordning allerede i december 2021.

 

Læs også
Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen har i flere omgange udtalt, at de omfattende GDPR-regler hæmmer innovation og konkurrenceevne for virksomheder. Nu er hun klar til at fjerne de overflødige regler inden for databeskyttelse, og hun vil gerne have input fra de danske virksomheder. GRAKOM ser positivt på initiativet. 
Det er ifølge GRAKOM et positivt første skridt, at EU-Kommissionen har præciseret kravene og simplificeret EUDR-forordningen, men det er ikke nok, skriver GRAKOMs rådgivningschef Per Kaae Hansen.