Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Oliver Thornqvist har forberedt sig grundigt til DM i Skills

Oliver Thornqvist har forberedt sig grundigt til DM i Skills
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 27. april 2022
Udover, at Oliver Thornqvist er lidt af en perfektionist, når det gælder sit grafisk teknikerarbejde, så nørder han i fritiden med bogbinding.

Når 10 grafiske elever stiller op til DM i Skills torsdag og fredag, er en af deltagerne Oliver Thornqvist, som er under uddannelse som grafisk tekniker på Techcollege i Aalborg og i praktik hos CCL Label i Brøndby.

Oliver Thornqvist fortæller til Industriens Uddannelser, som står bag konkurrencen, at han synes, at jobbet som grafisk tekniker er spændende, fordi man skal være perfektionistisk, og nørde helt ned i detaljen for at lave et godt slutprodukt.

Og så kan han godt lide, at man kan følge en trykproces fra start til slut.

”Jeg har også altid godt kunne lide at være kreativ, sidde med tingene selv og være min egen lykkes smed. Det gør man meget som grafisk tekniker,” siger han og selv i sin fritid nørder han, nemlig med bogbinding.

Forberedelserne til Danmarksmesterskabet i Skills, sker på denne måde:

”Jeg søger råd hos erfarne trykkere, jeg kommer ud og ser, hvordan andre virksomheder arbejder og så bruger jeg internettet til at lære endnu mere. Jeg ser bl.a. YouTube-videoer med trykkere fra andre lande for at se, hvordan de gør det. Jeg lærer også meget af at få konstruktiv kritik og fifs fra andre i branchen, som eksempelvis mine lærere og kollegaer.”

DM i Skills foregår den 28-30. april i Høng. Se mere her

Læs også
GRAKOM har udvidet samarbejdet med HortenDahl, implementeret den juridiske AI-model Kaila og har samtidig suppleret den juridiske afdeling med Line Vastila Sørensen. Hun skal bl.a. hjælpe og koordinere medlemmernes spørgsmål om markedsføringsret, grønne udsagn og deklarering af indhold, der er fremstillet med kunstig intelligens.
Når en medarbejder bliver syg, kan en sundhedsordning være med til at forebygge et langt sygefravær og hjælpe medarbejderen med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det gavner både medarbejderen og virksomheden.