Med et flertal på 56,5 pct. af stemmerne, der er afgivet, har de private lønmodtagere stemt ja til de overenskomstresultater, som arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer forhandlede på plads i marts måned.
”De nye overenskomster betyder, at vores medlemsvirksomheder kender rammerne for medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår de næste tre år. Det er nødvendigt i et marked, hvor fleksibilitet og evnen til at omstille sig er afgørende for evnen til at klare sig,” siger Thomas Torp, administrerende direktør i Brancheforeningen Grakom.
Grakom og Danske Mediers Arbejdsgiverforening har forhandlet med 3F og HK/Privat om nye tre-årige overenskomster for det grafiske område. Der er grund til at glæde sig over de nye aftaler – både for arbejdsgivere og ansatte, pointerer Grakoms adm. direktør.
”Overenskomsterne giver mulighed for at målrette uddannelsesindsatsen, ligesom overenskomstfornyelsen indebærer solide forbedringer for børnefamilierne og seniorerne,” slutter Thomas Torp.
Læs mere om indholdet i de nye overenskomster her:
Faglige voldgifter vedr. industriens overenskomster og på det offentlige område konkluderer, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for timer ud over deres individuelle arbejdstidsnorm, hvis en sammenlignelig fuldtidsansat modtager overtidsbetaling for arbejde ud over dennes fuldtidsnorm.
Danmark er førende inden for håndværket at pakke biler ind, og ved et velbesøgt Motorshow i Messecenter Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.