Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nyt medieudspil fra regeringen adresserer ikke forskelsbehandling

Nyt medieudspil fra regeringen adresserer ikke forskelsbehandling
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Torsdag 03. februar 2022
Udspillet lægger op til flere ændringer på medieområdet. Her er et udpluk, som kan få betydning for GRAKOMs medlemmer.

Regeringen har torsdag den 3. februar lanceret et udspil til en ny medieaftale under overskriften: ”Den demokratiske samtale skal styrkes." Udspillet lægger op til flere ændringer på medieområdet, bl.a. foreslår regeringen:

  • Mindske det eksisterende tekstkrav i den redaktionelle produktionsstøtte og åbne for, at den i højere grad kan støtte billede og lyd.
  • Revidere den nuværende supplementsordning, så også nye mindre landsdækkende nyhedsmedier med høj journalistisk kvalitet kan opnå tilskud.
  • Gøre støttekriterierne for innovationsstøtte platforms- og teknologineutrale, så støtten kan ydes på lige fod til nyhedsformidling via skrift, video, radio, podcast mv.
  • Målrette innovationsstøtten mere til mindre eller nye medier.
  • Igangsætte et udredningsarbejde med henblik på en gennemgribende revision af mediestøtteordningen.

I GRAKOM undrer man sig dog over, at et medieudspil med fokus på sammenhængskraft i samfundet ikke adresserer den voldsomme forskelsbehandling af dagblade, magasiner og ugeblade i det nuværende medieforlig.

”Magasiner, ugeblade og andre mindre medier uden støtte oplever, at de udkonkurreres online af dagblade, der får både mediestøtte og nulmoms. Særligt på fremtidens mediemarked på nettet er det helt afgørende, at medierne får lige vilkår og konkurrence”, siger Thomas Torp adm. direktør i GRAKOM.

GRAKOM anslår at det vil koste 25 mio. kr. at udbrede digital nulmoms til alle digitale medier og dermed imødegå forskelsbehandlingen.

Styrkelse af lokale- og regionalemedier
Med medieudspillet ønsker regeringen også at styrke lokal og regional journalistik. Regeringen foreslår:

  • En omfordeling af mediestøttens redaktionelle produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale/regionale nyhedsmedier.
  • Omfordelingen gennemføres sådan, at den ikke skaber incitament til øget centralisering af lokale og regionale medier, men bidrager til, at medier også placeres uden for de fire største byer.
  • Udviklingsstøtte til at de lokale og regionale medier kan omstille sig digitalt og tilbyde lokalt indhold i et format, der er relevant og tilgængeligt for flere borgere. 
  • En ny pulje til distriktsblade og ugeaviser, der skal sikre mere lokaljournalistik til borgerne.
  • En pulje til samarbejdsprojekter om lokaljournalistik mellem public service-medier og lokale og regionale medier

Her mener GRAKOM, at det er positivt, at der oprettes en pulje til lokalmedierne. Mange af de små lokal- og ugeaviser har ikke kunnet leve op til de krav, der er for at få mediestøtte, selv om de er vigtige for sammenhængskraften i lokalsamfundene.

”Lokal- og ugeaviser er vigtige for lokalsamfundene og nærdemokratiet, men det er ved at være sidste udkald for mange lokal- og ugeaviser. Hvis vi ikke gør noget, vil de små nyhedsredaktioner rodfæstet i lokalområderne, der skriver om kommunalpolitik, foreningsliv og begivenheder, forsvinde, og der vil opstå nyhedsørkener” siger Thomas Torp.

GRAKOM peger samtidigt på, at hele forudsætningen for lokale aviser er, at distributionen fungerer:

”Det nytter intet, at man tilfører flere midler til lokalaviserne, hvis man senere på Christiansborg ender med at trække tæppet væk under distributionen ved at hæmme avisernes mulighed for at komme rundt i postkasserne. Medieforliget bør indeholde en aftale om, at man ikke ændrer vilkårene for distribution,” siger Thomas Torp.

Her kan du se regeringens udspil til en ny medieaftale

Her kan du læse GRAKOMs pressemeddelelse med kommentarer til medieudspillet

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.