Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nyt eksperiment om unges brug af sociale medier

Nyt eksperiment om unges brug af sociale medier Foto: Colourbox
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 11. oktober 2024
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lancerer et nyt eksperiment, der skal undersøge, om unge kan blive mere bevidste om deres forbrug af sociale medier. Med hjælp fra en app vil 300 unge i alderen 13-17 år blive bedt om at reflektere over deres skærmtid og tage aktiv stilling til deres mediebrug.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lanceret et eksperiment, der skal undersøge, om unge kan blive mere bevidste om deres tid på sociale medier.

Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adfærdsenhed, der vil de teste forskellige metoder, der skal hjælpe unge mellem 13-17 år med at reflektere over deres mediebrug.

Appen stiller de unge forskellige refleksionsspørgsmål og små opgaver, som de skal løse for at få adgang til eller få yderligere tid på et socialt medie. Den kan for eksempel bede dem følge et bestemt mønster på telefonen med deres finger eller bede dem tage en dyb indånding og vente et par sekunder, før de får adgang til mediet. Den kan også stille dem simple spørgsmål som, hvorfor de netop vælger at åbne dette sociale medie, og hvor længe de har tænkt sig at være aktive på det. Appen viser en påmindelse, hvis de når den grænse, de selv har sat, og beder dem igen reflektere over, om de har brug for mere tid på mediet.

Målet er at gøre unge mere opmærksomme på de fastholdelsesmekanismer, der kan få dem til at bruge mere tid på sociale medier end ønsket. Eksperimentet bygger videre på en tidligere undersøgelse fra styrelsen, der belyste sammenhængen mellem skærmtid og trivsel hos børn og unge.

Med dette initiativ håber styrelsen at skabe bedre forbrugervaner blandt de yngre brugere af sociale medier.

Læs også
GRAKOM har udvidet samarbejdet med HortenDahl, implementeret den juridiske AI-model Kaila og har samtidig suppleret den juridiske afdeling med Line Vastila Sørensen. Hun skal bl.a. hjælpe og koordinere medlemmernes spørgsmål om markedsføringsret, grønne udsagn og deklarering af indhold, der er fremstillet med kunstig intelligens.
Når en medarbejder bliver syg, kan en sundhedsordning være med til at forebygge et langt sygefravær og hjælpe medarbejderen med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det gavner både medarbejderen og virksomheden.