Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nye retningslinjer for brug af Svanemærket på tryksager

Nye retningslinjer for brug af Svanemærket på tryksager
Jan Stormer
ESG-rådgiver Jan Stormer
Tirsdag 25. juni 2024
Svanemærket har fået nye kriterier (generation 6) og samtidig er der lanceret nye retningslinjer for brug af Svanemærket på tryksager. Se de nye retningslinjer her.

Mange af GRAKOMs medlemmer har i den seneste tid arbejdet med at få genansøgt om licens til svanemærkning efter de nyeste kriterier (generation 6) og GRAKOM har assisteret en lang række medlemsvirksomheder med at få fornyet licensen inden den gamle licens udløb.

Alle trykkerier der har fået fornyet licensen vil få et kontrolbesøg. Hvis man ikke har haft kontrolbesøg endnu, bliver det fra august til december 2024 ifølge Miljømærkning Danmark. Under kontrolbesøget vil der også blive fulgt op på eventuelle forbehold, som er beskrevet i bilag 1 til licensdokumentet, der er udsendt sammen med det nye certifikat. 

I forbindelse med skiftet til de nye kriterier (generation 6) er der også lanceret nye retningslinjer for brug af Svanemærket på tryksager. Svanemærket ændrer markant layout og får blandt andet en ramme omkring ligesom, at der som standard lægges op til at følgende tekst fremgår: ”Lever op til skrappe miljø -og klimakrav i hele produktets livscyklus”. Svanemærket kan dog også anvendes i en kort version uden denne tekst.

Hvis man ikke har taget den nye logopakke i bruge ved kontrolbesøget vil Miljømærkning Danmark instruere i brugen af pakken.

GRAKOM anbefaler dog at man tager logoerne i brug så snart som det er muligt.

Her er eksempler på de nye logoer:

Svanen Eksempler På Nye Logoer 2

Den nye logopakke til (generation 6) med tilhørende vejledning kan findes her.

Læs også
BureauNøgletal 2026 udkommer i næste uge. Her kan du allerede se de tre største bureauer inden for hver bureautype og listen over de 10 største bureauer samlet set. Spring Family, der er medlem hos Creative Club, der er en del af GRAKOM, er med på top10-listen.
GRAKOMs næstformand Thomas Søby bruger sin plads i DMJX’ bestyrelse på at sikre, at de grafiske og produktionsrettede uddannelser følger virksomhedernes behov. Samtidig vil han skabe mere kontakt mellem de studerende og virksomhederne gennem projekter, jobmuligheder og oplysning om legater.