Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nye regler på to områder for kemiske produkter

Nye regler på to områder for kemiske produkter Virksomheder, der sælger faremærkede kemiske produkter, skal anmelde produkterne fra 1. januar 2021.
Jan Stormer
ESG-rådgiver Jan Stormer
Onsdag 13. maj 2020
Virksomheder, der sælger faremærkede kemiske produkter, skal anmelde produkterne fra 1. januar 2021, og der er skærpelse i brugen af visse ftalater.

Virksomheder der sælger faremærkede kemiske produkter til private og professionelle, dvs. erhvervsmæssige forbrugere, skal anmelde produkterne fra den 1. januar 2021. Dette skal ske på PCN-portalen, Poison Centre Notification Portal.

Miljøstyrelsen anbefaler at forberede dette i god tid, da det kan tage tid at forberede de oplysninger, der skal indberettes.

Salg af produkterne til erhvervsmæssig brug skal, som hidtil, også anmeldes til Produktregisteret.

Undtagelse for tidsfristen til PCN-portalen
Hvis produktet tilmeldes det danske produktregister inden den 1. januar 2021, er fristen for tilmelding i PCN-portalen først 1.1.2025, men kun for kemikalier til erhvervsmæssig brug. Det gælder dog kun, hvis der ikke sker ændringer i produktet. Hvis der sker ændringer efter den 1.1.2021, skal anmeldes ske i PCN-portalen umiddelbart efter ændringerne er sket.

Man kan anmelde i produktregistret, selvom man ikke er importør
Producenter, der ikke står som importører til Danmark, kan anmelde deres produkter i produktregisteret og samtidig meddele, hvem der importerer produktet til Danmark. Importøren vil blive kontaktet med henblik på en bekræftelse af deres rolle som importør. Importøren skal ligeledes indberette importerede mængder til Produktregistret.

Salg af kemikalier udelukkende til privat brug skal kun oprettes i PCN-portalen.

PR-nummer, der tildeles fra Produktregistret, kan ses i produktets sikkerhedsdatablad (brugsanvisning) under punkt 1.1. ’Produktidentifikator’, eller i punkt 15: ’Oplysninger om regulering’.

Bemærk at et produktregister-nummer (PR-nummer) ikke er en form for godkendelse af stoffet eller materialet, men alene et bevis på, at stoffet eller materialet er anmeldt i Produktregistret.

Endnu et ftalat får restriktioner
Der er allerede restriktioner for brugen af visse ftalater (blødgørere) i legetøj eller artikler til børn. Det drejer sig om DEPH, DBP og BBP (forkortelser for de kemiske navne) hvor vægtprocenten i det blødgjorte materiale ikke må overstige 0,1.

Fra 7. juli 2020 tilføjes et ftalat mere, nemlig DIBP, hvor grænseværdien på 0,1 % stadig gælder for alle fire sammenlagt.

Samtidig med at DIPB tilføjes, udvides grænseværdien på 0,1 vægtprocent for de fire ftalater til alle blødgjorte materialer, der sælges til forbrugere. Det er således vigtigt at man stiller krav om dette hos sin leverandør.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.