Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nye regler for kontingentregulering vedtaget

Nye regler for kontingentregulering vedtaget På GRAKOMs generalforsamling blev vedtaget et forslag om at flytte en del af kontingentreguleringen fra vedtægterne til kontingentregulativet.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 20. maj 2021

På GRAKOMs generalforsamling blev vedtaget et forslag om at flytte en del af kontingentreguleringen fra vedtægterne til kontingentregulativet.

På GRAKOMs 6. ordinære generalforsamling som blev afholdt virtuelt den 16. april 2021 fremsatte bestyrelsen forslag om ændring af foreningens vedtægter.

Forslaget gik ud på, at en del af kontingentreguleringen blev flyttet fra vedtægterne til kontingentregulativet. Formålet med forslaget var at sikre en fleksibilitet, således at kontingentet for de enkelte medlemskategorier i større grad svarer til de rettigheder og det servicekoncept, medlemskabet giver adgang til.

Afstemningen om forslaget blev gennemført ved brevafstemning. Da fristen for at afgive sin stemme udløb, havde GRAKOMs revisor, statsautoriseret revisor Mikkel Aalykke, fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab modtaget 92 stemmer. Revisoren har den 12. maj 2021 erklæret, at stemmerne fordelte sig således: 78 stemmer støttede forslaget, 8 stemmer støttede ikke forslaget, 5 ved ikke og 1 ugyldig stemme.

Ændringer af foreningens vedtægter kræver, at minimum ¾ af de afgivne stemmer støtter forslaget, hvorfor generalforsamlingens dirigent, advokat Claus Tolstrup, den 19. maj 2021 kunne erklære forslaget for vedtaget.

Vedtægterne vil blive opdateret i overensstemmelse med forslaget hurtigst muligt.

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.