Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nye regler for anmeldelse af arbejdsulykker

Nye regler for anmeldelse af arbejdsulykker Foto: Colourbox
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 11. august 2026
Fra den 1. juli 2026 skal arbejdsulykker først anmeldes til Arbejdstilsynet, når ulykken har medført mindst tre dages fravær. Arbejdsulykken skal også anmeldes, hvis den forventes at medføre ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker blev ændret fra den 1. juli 2026.

Efter de nye regler skal en arbejdsulykke (herunder forgiftningstilfælde) anmeldes, hvis medarbejderen har mindst tre dages fravær fra sit sædvanlige arbejde ud over den dag, hvor skaden sker.

Det er en ændring i forhold til de hidtidige regler, hvor arbejdsulykker skulle anmeldes allerede efter én dags fravær.

Arbejdsulykken skal også anmeldes, hvis den forventes at medføre ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdsrelateret fysisk vold, trusler og krænkelser er også en arbejdsulykke, selv om det sker uden for arbejdstid.

Anmeldelse senest 14 dage efter første fraværsdag

Når betingelserne for anmeldelse er opfyldt, skal arbejdsgiveren anmelde ulykken senest 14 dage efter første fraværsdag.

Anmeldelsen skal ske digitalt via det fælles anmeldesystem for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet.

Du kan læse mere om anmeldelse af arbejdsulykker hos Arbejdstilsynet. 

Læs også
Aller Media er åben for, at magasinpuljen kan blive afløst af en samlet mediestøtteordning. Men kriterierne må ikke bygge på, at politiske nyheder og debatstof har større publicistisk værdi end den journalistik om kultur, kongehus og mennesker, som samler mange danskere, siger chefredaktørerne for Se og Hør og Billed-Bladet.
Mange virksomheder starter med at sende sælgerne på kursus. Men arbejdet skal begynde et andet sted: med en klar strategi, skarpt kundevalg og en salgsproces, der passer til kundernes købsadfærd. Det kræver også, at marketing og salg arbejder tæt sammen.