Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nye krav til e-bøger er meget komplekse

Nye krav til e-bøger er meget komplekse Foto: Colourbox
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 31. august 2023
Grafikere skal være opmærksomme på, at fra sommeren 2025 er der nye krav til e-bøger, som skal være lettere at bruge for personer med handicap.

E-bøger skal i fremtiden kunne læses med mere end blot synssansen. De skal være tilgængelige, så de også kan bruges ved hjælp af en anden sans, fx høresansen. Det er essensen i et EU-direktiv, der kommer til at gælde for danske udgivere fra 28. juni 2025.

”Mange forlag samarbejder med grafikere og derfor forventer vi, at grafikerne får styr på reglerne, men det er et meget komplekst område,” siger direktør for Danske Forlag, Christine Bødtcher-Hansen.

Allerede for et år siden skulle dansk lovgivning være tilpasset direktivet, så virksomheder, der producerer e-bøger, kender de krav, som man skal leve op til.

”Vi er bekymrede for om der blandt grafikerne på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig viden og teknisk indsigt om de nye krav og regler, for vi synes ikke at der er klare guidelines fra Sikkerhedsstyrelsen,” siger Christine Bødtcher-Hansen.

Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en foreløbig vejledning. Og ifølge styrelsen vil vejledningen løbende blive supplereret og opdateret efterhånden som både myndigheder og branchen får erfaring på området.

Mange af de ting, der står i vejledningen, vedrører metadata, som grafikeren ikke har indflydelse på, siger Christine Bødtcher-Hansen. Hun fortsætter:

”Grafikeren har indflydelse på hvordan e-bogen ser ud, men det nye er, at det ikke længere er nok, at en e-bog ser rigtig ud, men også at koden bagved er korrekt.”

Christine Bødtcher-Hansen mener, at det formentlig vil kræve efteruddannelse og en opkvalificering på teknisk viden til grafikerne at e-bøgerne lever op til de nye krav.

Nedenstående kan man læse om tilgængelighedsdirektivet og hvilke produkter der er omfattet og om kravene til e-bøger.

Der kommer nye krav om tilgængelighed for produkter og tjenester (sik.dk)

Og her er tilgængelighedsdirektivet i forhold til bogbranchen: Bogbranchen | Sikkerhedsstyrelsen

Læs også
Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen har i flere omgange udtalt, at de omfattende GDPR-regler hæmmer innovation og konkurrenceevne for virksomheder. Nu er hun klar til at fjerne de overflødige regler inden for databeskyttelse, og hun vil gerne have input fra de danske virksomheder. GRAKOM ser positivt på initiativet. 
Det er ifølge GRAKOM et positivt første skridt, at EU-Kommissionen har præciseret kravene og simplificeret EUDR-forordningen, men det er ikke nok, skriver GRAKOMs rådgivningschef Per Kaae Hansen.