Ny stilfuld burgerremballage
McDonald's nye emballage.
McDonald’s lancerer ny og stilfuld emballage. Først i USA men senere på året også i resten af verden.
Det er helt nye poser, sodavandsbægre og burgeræsker, som McDonald’s præsenterer i januar 2016.
Looket er frisket op og blevet mere simpelt. Det skal være tro mod restaurantgigantens vision om at være en moderne burgerkæde. De karakteristiske gule og røde farver får dermed følgeskab af pangfarver i lime, orange, lilla og turkis. Farverne i det nye design har endda fået deres egne navne: Passionate Purple, Optimistic Orange, Ocean Fresh Blue, Zesty Lime og Magical Magenta.
- Vi glæder os meget til at præsentere emballagen for danskerne. Emballagen bliver udrullet i USA netop nu og vil være fuldt udrullet på alle 119 markeder inden udgangen af 2016. McDonald’s er konstant i forandring til det bedre og gennemgår især i disse år en stor udvikling gennem modernisering, enkelthed og fokus. Både i forhold til vores forretning, mad, kvalitet, service og sourcing. Og det synes jeg, den nye emballage afspejler rigtigt godt, siger burgerkædens danske salgs- og marketingdirektør, Mads Friis.
7 bureauer med i designetIkke færre end 15 designere fra syv forskellige bureauer fra alle verdensdele har deltaget i processen. Det var vigtigt for McDonald’s at designet afspejlede burgerkædens brand.
- Vi serverer for flere end 69 millioner gæster globalt set hver dag. Hver eneste af dem får vores emballage i hånden, og en stor del af dem tager den med videre i gadebilledet. I Danmark alene serverer vi 160.000 måltider om dagen. Derfor er det helt essentielt, at vores emballage afspejler det brand, vi er, og gerne vil opfattes som - et strømlinet brand med selvtillid og fokus, siger Mads Friis.
Bæredygtighed på menuenDet er ikke kun burgergigantens design, der har fået en overhaling. Også på miljø og bæredygtighed kommer der til at ske forandringer.
Blandt andet skal mængden af emballage reduceres og hvor det er muligt, skal genanvendelige materialer prioriteres.
Et mål er at 100 procent af virksomhedens fiberbaserede emballage skal komme fra genanvendt materiale eller certificerede kilder i 2020 med en præference for FSC-certificerede kilder.
Kilder: PackMarkedet og Dansk Markedsføring
