Ny rapport: Sådan går det mediegrafikerne efter endt uddannelse
Tirsdag 05. september 2017
Mediegrafikerne har en gennemsnitsalder på 33 år og arbejder primært i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Det er et par af sammenfatningerne i en ny analyse af mediegrafikeruddannelsen, som Teknologisk Institut har lavet for Grafisk Uddannelsesudvalg på basis af data fra Danmarks Statistik og Grafisk Uddannelsessekretariat.

Mere end otte ud af ti nyuddannede mediegrafikere har job efter et år, viser analysen. Billede fra uddelingen af medaljer til svendeprøver med særlig udmærkelse, Mediemuseet i Odense, 1. september 2017
Analysen, som blev bestilt i foråret, giver et billede af, hvordan de færdiguddannede mediegrafikere bevæger sig i forhold til demografi, beskæftigelse, karriere og videreuddannelse.
Analysen er afgrænset fra 2008 til 2015 – en periode, hvor også Danmark blev ramt og siden rejste sig fra den finansielle krise.
Flere end otte ud af 10 har job indenfor et år
Mediegrafikere har en gennemsnitsalder på 26,7 år, når de afslutter uddannelsen, og 83 pct. finder ansættelse inden for det første år. Der uddannes stort set lige mange mænd og kvinder, og de er typisk ansat i reklame- og analysebureauer, PR & kommunikationsvirksomheder, engroshandelsvirksomheder samt trykkerier og forlag. Men mediegrafikere beskæftiges i mange forskellige brancher og jobfunktioner.
Arbejdsløshedsprocenten for uddannede mediegrafikere lå umiddelbart før krisen i 2008 på omkring 3 pct. Under finanskrisen faldt beskæftigelsen generelt og særligt for de nyuddannede. I 2010 var ca. hver tredje nyuddannede mediegrafiker uden beskæftigelse. Men det billede er vendt og jf. de seneste tal i rapporten var det i 2015 kun 17 pct. af de helt nyuddannede, der var uden beskæftigelse, hvilket svarer til billedet for nyuddannede før krisen.
Karrieremæssigt arbejder de fleste med uddannelsesrelevante jobfunktioner, og langt hovedparten af de uddannede mediegrafikere har ikke efterfølgende taget en videregående uddannelse. Men af dem der har, er det helt overvejende erhvervsrelevante efter- og videreuddannelser, de har valgt, som eksempelvis multimediedesigner, professionsbachelor i medieproduktion og ledelse, designteknolog og lignende.
Læs hele analysen her

Læs også
Virksomheder kan forberede sig på nye krav til løngennemsigtighed, selvom den danske lovgivning endnu ikke er på plads. EU-direktivet skal være implementeret i juni 2026.
Lovgivning, forbrugeradfærd og designtrends var på dagsordenen, da Emballagedagen 2025 samlede rekordmange aktører fra hele emballageværdikæden. Dagen bød på konkrete eksempler, ny viden og opfordringer til at bruge data og emballage mere strategisk.