Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Ny rapport: Investeringer i digitaltryk stiger kraftigt

Ny rapport: Investeringer i digitaltryk stiger kraftigt
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 09. august 2023
Med en kraftig stigning i digitaltryk som en af fem hovedtendenser, sætter FESPA med sin rapport Print Census Report fokus på, hvad der rører sig på markedet inden for digital- og tekstiltryk og storformat i disse år. Danske respondenter er med i rapporten.

FESPAs nyligt udkomne rapport, Print Census, sætter spot på fem hovedtendenser inden for digital- og tekstiltryk og storformat i de næste par år.

Mens der i den seneste Census-rapport fra 2018 var en marginal lavere efterspørgsel efter miljøvenlige produkter, er der nu atter stigning efter disse. En anden tendens er en øget efterspørgsel efter digitaltryk som bunder i, at man ønsker at hæve billedkvaliteten og reducere omkostningerne. Desuden giver det mulighed for at komme ind på nye markeder.

Samtidig viser rapporten, hvor 1.800 fra 120 lande har deltaget, heriblandt også danske respondenter, at investeringerne i digitaltryk stiger kraftigt. Rapporten viser også, at omsætningen har været stigende og, at producenterne er optimistiske i forhold til deres egen forretning.

Ligesom i rapporten fra 2018 ses det, at kunderne forventer hurtige leveringstider og flere personaliseringsmuligheder.

Her er de fem hovedtendenser:

  1. Omsætningen stiger
    Trods udfordringerne fra corona-pandemien, har printmarkedet vist modstandskraft, og der har været vækst på mange områder. I gennemsnit har der været en omsætningsstigning på 7 pct. siden 2018 på de kategorier, der er med i rapporten.
  2. Investeringer i digitaltryk accelererer
    Investeringerne i digitaltryk stiger kraftigt, og det skyldes primært fokus på følgende: forbedring af billedkvaliteten, reducering af omkostninger samt ønsket om at vækste via nye markedssegmenter.
  3. Investeringer i miljøvenlige produkter og processer stiger
    Efterspørgslen efter miljøvenlige printprodukter stiger igen. Specifikt er det 73 pct. af kunderne, der enten efterspørger miljøvenlige produkter, produkter produceret ved brug af bæredygtige metoder eller begge dele.
  4. Kundernes krav driver markedet
    Branchen skubbes fremad af den stigende efterspørgsel efter hurtige leveringstider, flere personaliserings- og versionsmuligheder samt kortere tidsfrister.
  5. Producenterne er forsigtigt optimistiske
    Størstedelen af respondenterne i undersøgelsen udtrykker en høj grad af optimisme vedrørende fremtiden for deres egen virksomhed, til trods for moderat optimisme for deres egen branche som helhed.

Du kan få en præsentation af resultaterne fra rapporten på et FESPA-arrangement den 15. november i Fredericia og den 16. november i Ballerup. Arrangementet er gratis for medlemmer.

Læs også
I sin nye Census-rapport sammenligner Fespa de forskellige landes brancher inden for storformat og digitaltryk. De 68 respondenter fra de danske grafiske virksomheder passer i det store billede godt med tallene fra resten af verden. De danske virksomheder er dog mere optaget af at få forkortet deres produktionstid.
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.