Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Ny orlovsmodel for forældre er vedtaget

Ny orlovsmodel for forældre er vedtaget
Niels Johannesen
Advokat Niels Johannesen
Torsdag 10. marts 2022
Med den nye orlovsmodel deles orloven ligeligt mellem forældrene. Hver af forældrene får det samme antal ugers orlov. Nogle af ugerne er øremærkede, og andre kan overføres.

Med EU’s orlovsdirektiv har det været nødvendigt at ændre den danske orlovsmodel. Ændringen af barselsloven er sket på baggrund af et forslag fra DA og FH.

Den nye model gælder for alle, som får børn fra og med den 2. august 2022. De, der har fået eller får børn før den 2. august 2022, er omfattet af de hidtidige regler.

Den nye model ændrer ikke på antallet af orlovsuger. Forældrene har fortsat ret til samlet 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel, og mødre har fortsat ret til 4 ugers orlov med barselsdagpenge før barnets fødsel.

Det nye er, at de 48 uger bliver delt ligeligt mellem forældrene.  Af de 24 ugers orlov hver forælder har, skal de 2 uger holdes i forbindelse med fødslen. For lønmodtagere vil yderligere 9 ugers orlov være øremærket. Det betyder, at i alt 11 ugers orlov er øremærket til hver forælder. De resterende 13 uge med barselsdagpenge kan derimod overdrages til den anden forælder.

På GRAKOMs hjemmeside er den nye barselsmodel nærmere beskrevet – se her.

Den 20. maj 2022 holder GRAKOM et webinar om den nye barselsmodel. Du kan tilmelde dig her.

Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse om vedtagelsen af lovændringen kan læses her.

GRAKOM skrev om forslaget fra DA og FH her.

Læs også
Miljøministeriet anslår, at en regning på 1,6 mia. kr. ud af i alt 3,1 mia. kr. ender hos forbrugerne, når producentansvaret for emballage træder i kraft 1. oktober. Flere virksomheder advarer om en voldsom ”dobbeltregning”, der kan belaste både forbrugere og erhvervsliv.
Google har fået en bøde på 2,95 mia. euro for at misbruge sin dominerende stilling på onlinereklamemarkedet. EUs konkurrencemyndighed vurderer, at kun et frasalg kan sikre, at Google kan ophøre med den ulovlige adfærd.