Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Ny online klageportal for webbutikker

Onsdag 20. januar 2016
Alle webbutikker i Danmark og i EU skal fra den 15. februar 2016 henvise til den nye onlineklageportal benævnt ODR-platformen (Online Dispute Resolution/onlineklageløsning).


Klageportalen er tilgængelig fra den 15. februar 2016.

Platformen gør det nemmere at håndtere forbrugerklager over køb af varer og tjenesteydelser på internettet og giver forbrugerne mulighed for at klage direkte til den sælgende virksomhed.

Virksomheder, der benytter webbutikker, har efter forbrugerklageloven pligt til at oplyse om ODR-platformen samt muligheden for at anvende platformen til at løse tvister ved onlinekøb.

Virksomheder skal på deres hjemmeside, webbutik og i salgs- og leveringsbetingelser linke til ODR-platformen og samtidig informere om egen e-mailadresse. Hvis virksomheden også markedsfører sig ved brug af e-mails til forbrugerne, skal oplysningerne tillige fremgå deraf.

Forbruger Europa har udgivet konkrete eksempler på oplysningspligten, hvilke kan ses her.

For virksomheder uden webbutik skal der fremover henvises til det rette klageorgan, som forbrugerne har mulighed for at rette henvendelse til. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en liste over godkendte klagenævn i Danmark.

Du kan læse Grakoms nyhedsopdatering om forbrugerklageloven fra november 2015 her.

Læs også
Virksomheder kan forberede sig på nye krav til løngennemsigtighed, selvom den danske lovgivning endnu ikke er på plads. EU-direktivet skal være implementeret i juni 2026.
Lovgivning, forbrugeradfærd og designtrends var på dagsordenen, da Emballagedagen 2025 samlede rekordmange aktører fra hele emballageværdikæden. Dagen bød på konkrete eksempler, ny viden og opfordringer til at bruge data og emballage mere strategisk.