Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Ny lønstatistik fra DA

Ny lønstatistik fra DA Lønnen blandt GRAKOM Arbejdsgiveres medlemsvirksomheder er faldet med 0,9 pct. det seneste år.
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Torsdag 05. marts 2020
Lønnen blandt GRAKOM Arbejdsgiveres medlemsvirksomheder er faldet med 0,9 pct. det seneste år. 

Den direkte timeløn blandt ansatte i GRAKOM Arbejdsgiveres medlemsvirksomheder faldt marginalt med 0,9 pct. målt på medianlønnen fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019.

Medianlønnen er den løn, hvor halvdelen af lønmodtagerne har en højere løn, mens den anden halvdel har en lavere løn.

Den direkte løn er den løn, der er tættest timelønnen, som fremgår af den enkelte lønmodtagers lønseddel. Den indeholder lønmodtagerens grundløn samt funktions-, kvalifikations- og præstationsbestemt løn. Derudover indeholder den også lønmodtagerens eget pensionsbidrag. 

Ansatte, der arbejder med grafisk og multimediedesign, oplevede en stigning i lønnen på henholdsvis 1,0 pct., mens ansatte inden for prepressarbejde og grafisk formfremstilling havde en lønstigning på 1,4 pct. Lønnen for ansatte beskæftiget inden for færdiggørelse og indbinding af trykte produkter faldt med 3,7 pct.

For ansatte beskæftiget inden for trykkerarbejde faldt lønnen med 1,3 pct., mens ansatte beskæftiget inden for salgsarbejde oplevede et fald på 3,1 pct.

Tabel: Direkte løn pr. time for de fem mest benyttede arbejdsfunktioner blandt GRAKOM Arbejdsgiveres medlemmer

 

Median

Ændring i medianløn

 

Halvdelen har en lavere løn end denne

4. kvt. 2018 - 4. kvt. 2019

216600 Arbejde med grafisk og multimediedesign
Arbejde med grafisk og multimediedesign, Grafisk konsulent, Reklamegrafiker - grafisk design, Tegner - grafisk design

207,41

1,0%

332200 Salgsarbejde, agenter
Account Manager, Annonceagent, Annoncekonsulent, Detailkonsulent, Marketingassistent, Marketingkoordinator, Marketingplanlægger, Marketingkoordinator, PR-medarbejder, PR-assistent, Promotionassistent, Salgsagent, Salgsarbejde (agenter), Salgskonsulent, Salgsrepræsentant, Salgssupporter, Varekonsulent osv.

229,51

-3,1%

732100 Prepressarbejde og grafisk formfremstilling
Desktopper, Desktoppublisher, DTP'er - grafisk designer, Grafiker, Grafisk assistent, Grafisk designer, Grafisk formgiver, Grafisk tilrettelægger, Mediegrafiker, Prepressarbejde og grafisk formfremstilling, Scannerfører, Trykker, Typograf

208,77

1,4%

732200 Trykkerarbejde
Printtekniker, Serigraf, Serigrafist, Serigraftrykker, Silketrykker, Trykkerarbejde

217,87

-1,3%

732300 Arbejde med færdiggørelse og indbinding af trykte produkter
Anilintrykker, Arbejde med færdiggørelse og indbinding af trykte produkter, Bogbinder, Bogbinderiassistent, Bogbindermedhjælper, Bogbindermester, Bogtrykker, Faktor

167,95

-3,7%

Alle ansatte i GRAKOM Arbejdsgiveres medlemsvirksomheder

199,81

-0,9%

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening – Konjunkturstatistik 4. kvartal 2019.

Færre ansatte blandt medlemmer af GRAKOM Arbejdsgivere

Den samlede antal beskæftigede blandt GRAKOM Arbejdsgiveres medlemsvirksomheder faldt fra 4.615 ansatte til 4.556 ansatte. Dette svarer til et fald på lige over en pct. fra 4. kvartal 2018 til 4. kvartal 2019. Set isoleret på antallet af ansatte beskæftiget inden for grafisk arbejde har faldet været større med lige over tre pct.  

Andelen af indberetninger til DA’s lønstatistik har været svagt stigende vokset lidt de senere år. Det reelle fald i antallet af beskæftigede blandt GRAKOM Arbejdsgiveres medlemsvirksomheder, kan derfor godt være en anelse højere end beskrevet i statistikken.

Hvis du er medlem af GRAKOM Arbejdsgivere kan se flere tal omkring løn og lønudviklingen her: https://grakom.dk/services/dit-personale/loen-og-personalestatistik/da-statistik-og-netstat

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.