Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Ny Forbrugerklagelov vedtaget

Onsdag 11. november 2015

 

Folketinget har vedtaget en ny lov, som medfører væsentlige forpligtelser for de fleste erhvervsdrivende i Danmark. Den nye Forbrugerklagelov indeholder regler om tvistløsning og implementerer væsentlig EU-lovgivning herom. Formålet med loven er at modernisere det offentlige forbrugerklagesystem for derved at sikre forbrugerne adgang til hurtigere, billigere og mere effektiv klagesagsbehandling.


Den nye Forbrugerklagelov, der trådte i kraft den 1. oktober 2015, indeholder større krav til, hvorledes erhvervsdrivende skal oplyse forbrugere om deres klagemuligheder. Som noget nyt skal forbrugerne i en konkret tvist informeres om, hvilket specifikt klagenævn de har mulighed for at rette henvendelse til.

Oplysningerne skal:

  1. Være lettilgængelige på den erhvervsdrivendes hjemmeside (fx på forsiden)

  2. Indgå i de erhvervsdrivendes generelle aftalevilkår (salgs- og leveringsbetingelser)

  3. Meddeles forbrugerne skriftligt eller på tilsvarende varigt medie (fx e-mail)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en liste over godkendte klagenævn i Danmark.

Den 9. januar 2016 indtræder særlige regler for erhvervsdrivende, der sælger varer og tjenesteydelser via internettet og netbaserede markedspladser. Man er i øjeblikket i gang med at lave en onlineplatform for klagesager, som erhvervsdrivende i fremtiden forpligtes til at informere om ved aftalers indgåelse.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside – opdateret 30. september 2015.

Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.