Ny finanslov: Pisken svinges – guleroden mangler
Regeringen kan bruge både pisk og gulerod til at øge virksomheders incitament til at blive mere klima- og miljøvenlige.
Set i det lys er finansloven 2020 primært pisk og meget lidt gulerod. Den indeholder flere afgiftsforhøjelser, men bidrager kun i lav grad til at omstille produktionen til at blive mere klima- og miljøvenlig eller til at bruge materialer, som belaster mindre.
Nedenfor er uddrag fra finanslovens afgiftsforhøjelser, som forventes at få betydning for den danske grafiske branche.
Tredobling af afgifterne på bæreposer
Forliget om næste års finanslov indeholder en tredobling af afgifterne på bæreposer i forhold til det nuværende niveau. I dag er emballageafgiften 22 kr. pr. kg for bæreposer af plast og 10 kr. pr. kg for papirposer. Konkret betyder det, at priserne på både plast- og papirposer stiger med omkring én krone pr. styk, hvis prisstigningen væltes fuldt over på forbrugeren. Afgiftsstigningen vil omtrent være den samme på bæreposer af plast og papir, idet vægten på papirposer er højere pr. pose end plastposer.
Inden finansloven blev vedtaget, havde regeringen lovforslaget om ændring af emballageafgiftsloven i høring. Her blev der lagt op til, at afgifterne på bæreposer skulle fordobles. I finanslovsforliget har afgifterne altså fået et ekstra nøk opad med tredoblingen.
Intet incitament til at erstatte plastik med papir
I resuméet til lovforslaget var afgiftsstigningerne begrundet med, at regeringen ønskede at understøtte mere genanvendelse og mindre forbrug af plastik, da alt for meget plastik havner i naturen.
I sit høringssvar argumenterede GRAKOM for, at forbrug af papir frem for plastik reducerer CO2-udledningen, og at det derfor var oplagt at erstatte plastik med papir, hvor det er muligt. Derfor burde afgiften pr. papirpose være lavere.
Papir har desuden den fordel, at hvis det - modsat hvad vi typisk ser - skulle havne i naturen, så forsvinder det langt hurtigere end plastik. Stigningerne i afgifterne burde derfor kun være pålagt plastikposerne.
Regeringen vurderer, at tredoblingen af afgiftssatserne vil nedbringe forbruget af bæreposer med knap 40 pct. Faldet vil formentlig være lige stort på henholdsvis plastik- og papirposer. Det fremmer ikke ligefrem miljøet, at der ikke er noget incitament til at bruge papirposer i stedet for plastikposer.
Måske differentieret afgift på engangsservice
Næste års finanslov byder også på en tredobling af emballageafgift på engangsservice. På nuværende tidspunkt udgør afgiften på engangsservice 19,20 kr. pr. kg. Fremover vil den udgøre 57,60 kr. pr. kg.
Regeringen har også aftalt, at man skal undersøge muligheden for at differentiere afgiften med henblik på at fremme anvendelse af bionedbrydeligt materiale.
Det er oplagt at gøre dette. For hvis kiloafgiften er ens uanset materiale, vil virksomhederne finde det økonomisk attraktivt at benytte de letteste materialer, og engangsservice lavet af plastik er typisk lettere end engangsservice af bionedbrydeligt materiale.
Ved ikke at øge afgiften – eller måske endda sænke den - på engangsservice, der er bionedbrydeligt, vil det gavne naturen, fordi engangsservice er et af de produkter, vi oftest ser havne i naturen. Optimalt set endte engangsservice aldrig i naturen, men blev i stedet genanvendt eller forbrændt med energiudnyttelse for øje. Så længe dette ikke er tilfældet bør det være økonomisk fordelagtigt at producere bionedbrydelig engangsservice.
Afgifter på emballage kommer til at følge prisudviklingen
Fremover bliver en række punktafgifter indekseret. I dag er nogle punktafgifter fastsat i kroner og øre, og følger dermed ikke prisudviklingen i resten af samfundet. Indekseringen betyder blandt andet, at afgifterne på emballage stiger 1. januar 2021 og igen 1. januar 2024. Stigningerne i afgifterne vil svare til en årlig stigning på 1,8 pct.
Både engangsservice og bæreposer hører ind under emballageafgiftsloven, og vil således blive ramt både af afgiftsforhøjelsen og af indekseringen.
Afgifter på PVC genindføres
De tidligere afgifter på henholdsvis PVC-folier samt på stykafgifterne på PVC og ftalater genindføres fra 2021. Afgifterne blev ellers afskaffet med virkning fra 1. januar 2019.
Afgiften på PVC-folier, der blandt andet bruges til emballering af levnedsmidler, var ved afskaffelsen på 20,35 kr. pr. kg folie fremstillet af blødt PVC. I forbindelse med genindførelsen stiger afgiften til det dobbelte.
Derudover genindføres stykafgifterne på PVC og ftalater også med virkning fra 2021. Afgiften har bl.a. betydning ved produktion af vejrbestandige bannere. Ved afskaffelsen af afgiften på varer med et indhold af blød pvc udgjorde afgiften på presenninger med ftalater 1,70 kr. pr. kvm, mens afgiften på presenninger uden ftalater udgjorde 0,42 kr. pr. kvm. Inden afgiften træder i kraft, skal tiltaget statsstøttegodkendes.
Begge initiativer forventes at reducere miljøbelastningen i forbindelse med affaldshåndtering.
