Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Ny designkonkurrence for studerende ser dagens lys

Ny designkonkurrence for studerende ser dagens lys Foto: Janne Høgshøj og Midjourney
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 14. juni 2024
ECO Interior Award er for studerende, der beskæftiger sig med visuel kommunikation, arkitektur og design. Flotte præmier og en mulighed for, at designstuderende kan demonstrere deres kreativitet og innovative evner, lyder det fra Janne Høgshøj, der sidder i juryen. Konkurrencen er udviklet af AGI og FESPA Denmark.

På Sign Print & Pack i Odense bliver der for første gang afholdt en konkurrence for studerende, der beskæftiger sig med visuel kommunikation, arkitektur og design.

ECO Interior Award hedder konkurrencen, der går ud på at designe en reception ved at foliere en model bestående af et gulv, en receptionsdisk og en bagvæg. Gulvfolien vælges fra Vikiallos katalog, bagvæggen designes til print, og receptionsdisken skabes via AI. Deltagerne skal også indsende AI-prompts og angive den anvendte AI.

”ECO Interior Award 2024 er en enestående mulighed for designstuderende til at demonstrere deres kreativitet og innovative evner i en professionel ramme. Deltagelsen giver ikke kun værdifuld erfaring og eksponering, men også chancen for at influere fremtidens design af receptioner. Det er en unik mulighed for at forme fremtidens indretningsløsninger og for at skabe forbindelser med førende aktører i branchen,” siger Janne Høgshøj, der sidder i juryen.

Gratis at deltage

Det er gratis at deltage og de 20 bedste designs udvælges og folieres professionelt af AGI og Fespa Denmark, der også har udviklet konkurrencen.

”Det giver en enestående mulighed for at se de studerendes kreative ideer blive realiseret i en professionel kontekst,” siger Janne Høgshøj.

De tre bedste designs vinder henh. 15.000, 10.000 og 5. 000 kr. Udover Janne Høgshøj, der til daglig er direktør i Danish Connection, grafiker og formand for Visuelt Forum, består juryen af designer Lisa Agerbæk, der er lektor i digital konceptudvikling ved UCL Erhvervsakademi samt grafisk designer og grafonom Jan Thaulow Nielsen.


Tilmelding til konkurrencen skal ske senest den 21. august. Vinderne præsenteres på Sign Print & Pack i Odense den 18.-19. september 2024.

Læs også
Den foreløbige EU-aftale fjerner tunge rapporteringskrav og giver danske virksomheder en lettelse på seks milliarder kroner. Kun de største danske virksomheder bliver omfattet, og antallet reduceres fra cirka 2.200 til 375.
Deadine for at søge støtte fra Innovationspuljen er den 7. januar 2026.