Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nu bliver skoletaskerne igen fyldt med fysiske bøger

Nu bliver skoletaskerne igen fyldt med fysiske bøger Foto: Colourbox
Mandag 11. august 2025
Efterspørgslen efter fysiske skolebøger er stor, og de første 17.500 bøger til folkeskoleeleverne er allerede på vej ud i skolerne.

I foråret 2024 indgik regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om at afsætte 540 mio. kroner til indkøb af fysiske bøger til folkeskolen. Nu – ved starten af det nye skoleår – begynder bøgerne at fylde børnenes skoletasker.

Ifølge dr.dk er de første 17.500 bøger fordelt på 750 klassesæt allerede på vej ud til skoleeleverne. Men efterspørgslen er så stor, at det lige nu ikke er muligt at følge med.

"Jeg er glad for at bruge andre medier i undervisningen, men en fysisk bog gør, at eleverne i højere grad kan forsvinde ind i et andet univers. Der har de brug for at være og ikke blive forstyrret," siger 8. klasses lærer Jan Frydensbjerg til dr.dk.

Hos GRAKOM er der også glæde over, at de 540 mio. kr. nu endelig kommer ud at virke på skolerne.

”Vi er glade for, at den ensidige fokusering på digital læring nu ændres til, at man igen bruger trykte bøger som læringsmateriale. Især fordi forskning viser, at trykte bøger gavner elevernes læsefærdigheder,” siger GRAKOMs adm. direktør, Carina Christensen.

Læs også
GRAKOM har udvidet samarbejdet med HortenDahl, implementeret den juridiske AI-model Kaila og har samtidig suppleret den juridiske afdeling med Line Vastila Sørensen. Hun skal bl.a. hjælpe og koordinere medlemmernes spørgsmål om markedsføringsret, grønne udsagn og deklarering af indhold, der er fremstillet med kunstig intelligens.
Når en medarbejder bliver syg, kan en sundhedsordning være med til at forebygge et langt sygefravær og hjælpe medarbejderen med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det gavner både medarbejderen og virksomheden.