Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
Nordisk FESPA-kongres i København
Tirsdag 09. juni 2015
Hvis du sidder med en enhed, der ikke kan vise flash, kan du: se galleriet her Axelborg i København dannede de flotte rammer, da de fire nordiske FESPA-organisationer (Fespa Norge, Sverige og Finland samt GA Sign & Textil) i denne uge holdt fælles nordisk kongres. Kongressens formål var at fremme innovationen og ikke mindst at skabe mulighed for nordisk networking for branchens aktører, hvilket der også var rig lejlighed for i salen på den gamle bankbygning og under måltiderne i den gamle bokshvælving. - Der var flere gode oplæg, og nok så vigtigt fik deltagerne muligheden for at tale med kolleger fra de andre nordiske lande, ikke bare inden for digital- og storformat, men fra den grafiske branche generelt, fortæller Michael Brochmann fra GA Sign & Textil. Arrangementet indledtes med en netværksfrokost, hvorefter de forskellige talere tog fat på programmet. Ud over talerne var der paneldebatter, hvor branchens udviklingspotentialer blev drøftet. - Vi har fælles udfordringer, og dialog omkring det er noget af det, der skal skabe mulighed for vækst og udvikling i branchen, forklarer Michael Brochmann. Blandt talerne var bl.a. direktør Esben Mols Kabell fra LaserTryk.dk, som både holdt oplæg, hvor han præsenterede deres forretning inden for digital- og storformat, og deltog i debatpanel, samt afdelingschef for Miljø- og konsulentafdelingen i GA, Carsten Bøg, der fortalte om bæredygtighed fra det nordiske perspektiv. - For GA bød konferencen bl.a. på muligheden for at præsentere Det Grafiske CSR-kodeks, der vakte stor interesse fra vores nabolande og blandt repræsentanterne fra FESPA. Kongressen strakte sig over et døgn fra tidsdag til onsdag middag.
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.