Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nørhaven solgt til svensk koncern

Nørhaven solgt til svensk koncern Bogtrykker Per Nørhaven
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 25. september 2025
Svenske Scandbook, der har produktion i Sverige og Litauen, har købt Nørhaven. Arbejdspladserne og trykkeriet forbliver i Viborg.

Per Nørhaven har solgt sit livsværk til den svenske koncern Scandbook Holding AB, som har produktion i Falun i Sverige, i Klaipeda i Litauen og altså fremover også i Viborg.

Per Nørhaven, der fyldte 80 år for to uger siden, skriver i en mail til medarbejderne, at det vigtigste for ham og hans hustru har været at trykkerivirksomheden forblev i Viborg, og at medarbejderne beholder deres arbejde:

”Det har været en lang rejse for Bente og mig, ikke mindst da vores betingelser for et salg har været, at produktion og arbejdspladser stadig skal være at finde på Agerlandsvej i Viborg. Vi er sikre på, at vi har fundet den bedste køber."

Han fortsætter i mailen:

”Der melder sig naturligvis mange spørgsmål foranlediget af dette, som vil blive klaret hen ad vejen. Det korte af det lange er, at dette er godt for vores medarbejdere, kunder og for fortsat industriel bogproduktion i Viborg og dermed i Danmark.”

Scandbook Holding har ligesom Nørhaven speciale i s/h bogproduktion og med særlig ekspertise i hardback. 

Læs også
Aller Media er åben for, at magasinpuljen kan blive afløst af en samlet mediestøtteordning. Men kriterierne må ikke bygge på, at politiske nyheder og debatstof har større publicistisk værdi end den journalistik om kultur, kongehus og mennesker, som samler mange danskere, siger chefredaktørerne for Se og Hør og Billed-Bladet.
Mange virksomheder starter med at sende sælgerne på kursus. Men arbejdet skal begynde et andet sted: med en klar strategi, skarpt kundevalg og en salgsproces, der passer til kundernes købsadfærd. Det kræver også, at marketing og salg arbejder tæt sammen.