Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Nørhaven solgt til svensk koncern

Nørhaven solgt til svensk koncern Bogtrykker Per Nørhaven
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 25. september 2025
Svenske Scandbook, der har produktion i Sverige og Litauen, har købt Nørhaven. Arbejdspladserne og trykkeriet forbliver i Viborg.

Per Nørhaven har solgt sit livsværk til den svenske koncern Scandbook Holding AB, som har produktion i Falun i Sverige, i Klaipeda i Litauen og altså fremover også i Viborg.

Per Nørhaven, der fyldte 80 år for to uger siden, skriver i en mail til medarbejderne, at det vigtigste for ham og hans hustru har været at trykkerivirksomheden forblev i Viborg, og at medarbejderne beholder deres arbejde:

”Det har været en lang rejse for Bente og mig, ikke mindst da vores betingelser for et salg har været, at produktion og arbejdspladser stadig skal være at finde på Agerlandsvej i Viborg. Vi er sikre på, at vi har fundet den bedste køber."

Han fortsætter i mailen:

”Der melder sig naturligvis mange spørgsmål foranlediget af dette, som vil blive klaret hen ad vejen. Det korte af det lange er, at dette er godt for vores medarbejdere, kunder og for fortsat industriel bogproduktion i Viborg og dermed i Danmark.”

Scandbook Holding har ligesom Nørhaven speciale i s/h bogproduktion og med særlig ekspertise i hardback. 

Læs også
Mads Graff Brøndum gik fra grafisk teknikerelev til produktionsleder på rekordtid. På konferencen Fremtidens arbejdskraft - der er gratis for alle GRAKOMs medlemmer - fortæller han, hvorfor erhvervsuddannelser fortjener mere opmærksomhed – og hvordan branchen kan tiltrække unge.
Ingen partier fulgte producentansvaret under kommunalvalget. »Det er helt tosset – nu smager de deres egen medicin med alt for mange komplicerede regler«, siger GRAKOMs adm. direktør Søren Stemann Beck.