Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Mød GRAKOM og FESPA Denmark på Sign, Print & Pack-messen

Mød GRAKOM og FESPA Denmark på Sign, Print & Pack-messen
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 30. august 2024
GRAKOM stiller op med både oplægsholdere og stand, når Sign, Print & Pack 2024 finder sted den 18. og 19. september.

Når Sign, Print & Pack-messen afholdes den 18. og 19. september i Odense, er både GRAKOM og FESPA Denmark tilstede.

Messen er for alle, der arbejder med kommunikation, og GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen åbner messen og giver et indblik i de forandringer og nye lovkrav, der lige nu særligt påvirker den grafiske branche og kommunikationsindustrien.

Også GRAKOMs miljø- og klimarådgiver, Jonas Vinther Pedersen er på talerstolen, hvor han vil give en introduktion til klimaberegneren i den grafiske branche: Climate Calc med særligt fokus på skilte- og tekstilproducenter.

Endelig vil GRAKOMs underdirektør og advokat Christian Jensen gøre dig klogere på, hvad du må og ikke må ift. miljø- og klimaudsagn. 

Både Jonas Vinther Pedersen og Christian Jensen taler begge dage.

FESPA Denmark har en stand på messen -  stand nr. 4133, som giver inspiration og mulighed for at møde kolleger og få appetit på at tage til FESPAs messe næste år sammen med FESPA Denmark. Man kan også tilmelde sig eller en af sine medarbejdere til  World Wrap Masters på FESPA Denmarks stand. .

Kåring af vinderne i ECO Interior Award-konkurrencen

På messen bliver vinderen af ECO Interior Award kåret. Glæd dig til at se, hvad de studerende, der beskæftiger sig med visuel kommunikation, arkitektur og design har meldt ind til konkurrencen, og hvem der løber af med præmier. Konkurrencen er FESPA Denmark og AGI. Sidstnævnte står bag selve messen.

Messen er gratis for besøgende. Du kan tilmelde dig her.

Læs også
BureauNøgletal 2026 udkommer i næste uge. Her kan du allerede se de tre største bureauer inden for hver bureautype og listen over de 10 største bureauer samlet set. Spring Family, der er medlem hos Creative Club, der er en del af GRAKOM, er med på top10-listen.
GRAKOMs næstformand Thomas Søby bruger sin plads i DMJX’ bestyrelse på at sikre, at de grafiske og produktionsrettede uddannelser følger virksomhedernes behov. Samtidig vil han skabe mere kontakt mellem de studerende og virksomhederne gennem projekter, jobmuligheder og oplysning om legater.