Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Mød europæiske flexokollegaer i FTA

Mandag 31. august 2015

Sammen med en række andre europæiske flexoorganisationer kan Grakom og den nyetablerede paraplyorganisation FTA Europe inviterer til et minisymposium den 30. september i forbindelse med årets Labelexpo i Bruxelles. 

Dagens emne bliver fremtiden for flexo. Hvilke udfordringer venter branchen på lands- og europæisk plan, og hvordan sikres en fremadrettet positiv udvikling? Sam Grimley, senior brand partner i Blippar, kommer derudover og demonstrerer, hvordan augmented reality kan tilføre værdi til flexotryk.

- Augmented reality giver virksomhederne mulighed for at fastholde deres kunder længere. Det gør det muligt at tiltrække kunder og få dem til at fordybe sig i produktet ved hjælp af en app som Blippar. App'en bliver nøglen som pludselig kan låse verden op og forvandle den til en interaktiv oplevelse fyldt med indhold, siger han.

Sammenkomsten bliver det andet i en række af FTA Europe-arrangementer, hvor det første var i Milano i maj under Converflex.

Labelexpo finder sted 29. september til 2. oktober i messecentret Brussels Expo. Symposiet ligger 30. september kl. 13-14 i Packprint Workshop Feature-området i hal 8. Efter den formelle del inviteres deltagerne til at mødes i den nærliggende belgiske øl-cafe for en forfriskning.

Interesserede kan tilmelde sig via Michael Brochmann på mbn@grakom.dk.

Læs også
Efter massivt politisk pres har regeringen netop besluttet at reducere virksomhedernes gebyrer til producentansvaret for emballage. Efter kritik af uens priser i kommunerne vil man nu også sikre ens beregningsmetoder i kommunerne landet over samt undersøge, hvad Danmark kan lære af tilsvarende ordninger i vores nabolande. 
For at imødekomme kundekrav og løfte sin konkurrenceevne har Trykteam Svendborg taget springet ind i en kompleks certificeringsverden. Med støtte fra GRAKOM har virksomheden i dag både ISO 9001, ISO 14001, Svanemærket og ClimateCalc – og oplever øget markedsværdi, større troværdighed udadtil og bedre struktur i hverdagen.