Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Minister vil sanere de omfattende GDPR-regler – og du kan komme med dit input

Minister vil sanere de omfattende GDPR-regler – og du kan komme med dit input Foto: Canva
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 08. maj 2025
Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen har i flere omgange udtalt, at de omfattende GDPR-regler hæmmer innovation og konkurrenceevne for virksomheder. Nu er hun klar til at fjerne de overflødige regler inden for databeskyttelse, og hun vil gerne have input fra de danske virksomheder. GRAKOM ser positivt på initiativet. 

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen har flere gange påpeget, at GDPR-reglerne kan hæmme virksomhedernes konkurrenceevne og innovationsmuligheder. Ifølge Mediawatch er ministeren nu klar til at tage fat og ”finde den store høvl frem” for at fjerne overflødige og innovationshæmmende regler, især inden for GDPR.

Det sker i forbindelse med, at Kommissionen planlægger at komme med et forslag til revision af GDPR-reglerne hen over sommeren. I den anledning vil ministeren gerne have input, som kan bringes videre under det danske EU-formandskab fra juli 2025.

GRAKOMs administrerende direktør, Carina Christensen, hilser ministerens initiativ velkommen. 

”Vi skal selvfølgelig fortsat have fuld fokus på beskyttelse af persondata, men det er sund fornuft at give de administrative byrder et eftersyn. GDPR er endt med at blive en stor byrde for mange virksomheder i dagligdagen. Derfor er det godt nu at efterprøve om noget kan gøres mere enkelt. Målet må være, at reglerne skal være så enkle og praktiske, at virksomhederne kan fokusere på deres kerneforretning frem for at bruge unødig tid på regelarbejde.”

Hvis du har input/ønsker til en eventuel regelsanering i forhold til GDPR – eller erfaringer, som du gerne vil dele i den forbindelse, så send det gerne til GRAKOMs adm. direktør, Carina Christensen, på cc@grakom.dk.

Læs også
GRAKOMs 150-års jubilæumsfest samlede hele kommunikationsindustrien til en uforglemmelig fejring i FÆNGSLET i Horsens. En aften, hvor vi både hyldede fortiden og kiggede mod fremtiden.
“Nådada” blev dagens nye mindset, da KOMM Dagen 2025 samlede hele kommunikationsindustrien i Horsens. Med skarpe oplæg fra spændende og indsigtsfulde stemmer – fra økonomi og EU-politik til fremtidsforskning og marketing – bød dagen på energi, perspektiv og nye redskaber til en industri i konstant forandring.