Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Mindre lønstigninger til grafiske arbejdere

Mindre lønstigninger til grafiske arbejdere
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Torsdag 30. juni 2022
GRAKOMs netop offentliggjorte lønstatistik for grafiske arbejdere viser, at grafiske arbejdere har oplevet begrænsede lønstigninger det seneste år.

GRAKOMs lønstatistik for grafiske arbejdere per 1. april 2022 viser, at lønningerne for faglærte arbejdere var uforandrede fra 1. april 2021 til 1. april 2022, mens de ikke-faglærte arbejdere havde en marginal vækst i lønningerne på 0,4 pct. gennem samme periode.

Opdelt på segmenter er lønningerne for trykkere steget med 0,2 pct. fra 1. april 2021 til 1. april 2022, bogbindere- og kartonnagearbejdere er faldet med 0,2 pct., mens serigrafiske arbejdere steg med 0,6 pct. Grafikere har oplevet den største lønstigning med 2,4 pct.

Ændring i ugelønnen for grafiske arbejdere – 1. april 2021 til 1. april 2022

figur-1-780.png

Den gennemsnitlige løn for samtlige grafiske arbejdere i lønstatistikken er negativ. Dette skyldes, at andelen af ikke-faglærte arbejdere er steget, mens antallet af faglærte arbejdere er faldet. Det betyder, at ikke-faglærte arbejdere udgør en større andel af det samlede antal arbejdere og eftersom ikke-faglærte arbejdere får en lavere løn, falder den gennemsnitlige løn.  

Lønstatistikken for grafiske arbejdere kan ses her (kræver login)

Lønstatistikken bygger på de faste aftalte ugelønninger, faste personlige tillæg, samt faste arbejds- og funktionstillæg. Frit valg indgår ikke i opgørelsen ligesom, feriegodtgørelse, holddrifts- og forlægningstillæg, overarbejdstillæg, arbejdsmarkedspension heller ikke indgår.

Læs også
Flere virksomheder vælger ClimateCalc til at beregne klimaaftryk. Værktøjet, der er udviklet af GRAKOM, bruges nu i 22 lande og er en central del af branchens arbejde med dokumentation.
84 pct. af bureaulederne peger på kunstig intelligens som det absolutte fokus de næste seks måneder. Strategi og branding kommer langt bagefter.