Mediestøtte klemmer Foreningsdanmark

Med dyrere porto og slanket mediestøtte er der blevet længere mellem foreningsbladene - og mange af de tilbageværende blade har fået færre sider og færre udgaver. Er tiden løbet fra fagbladene?

[fact]Forhandlinger til efteråret
Forhandlinger om nye regler for mediestøtte er blandt efterårets opgaver for politikerne på
Christiansborg. Årsagen er, at flertallet bag den eksisterende aftale om mediestøtte forsvandt ved folketingsvalget i juni sidste år.

Aftalen om mediestøtte blev indgået i januar 2013 mellem Enhedslisten og den daværende regering med Socialdemokraterne, Radikale og Socialistisk Folkeparti. De fire partier mistede imidlertid flertallet ved valget. Derfor er der ikke længere flertal i Folketinget bag støttereglerne, og i sit regeringsgrundlag varslede Lars Løkke Rasmussens smalle Venstreregering en ”evaluering” af ordningen samt ”nye forhandlinger” om ”justeringer i aftalen”.

Meget mere fik befolkningen ikke at vide – ud over at de frivillige foreninger skal sikres ”gode vilkår”, fordi de bidrager til ”aktivt medborgerskab” og ”lokale fællesskaber”.

Grakom ser frem til forhandlingerne og håber, at politikerne vil have medborgerskabet og de lokale fællesskaber for øje.

”Vi har ingen firkantede krav om at få portostøtten tilbage, men der er brug for en mediestøtteaftale, der hjælper Foreningsdanmark. Mange foreninger har måttet lukke deres blad. Noget hænger måske sammen med tidsånden med digitale nyhedsbreve og Facebook, men netop foreningsbladet har ofte en stor identitet for mange foreninger. Det fysiske blad, som vi får i hånden, kan vi læse, når vi har tid, og bladet betyder meget for tilknytningen til foreningen,” siger administrerende direktør Thomas Torp. 

[/fact]’Foreningernes land’ – sådan ynder vi danskere gerne at beskrive vores samfund. Men medlemsbladet, som hidtil har udgjort et vigtigt fundament i fagforeninger, sportsklubber og mange andre foreninger, er under pres.

”Der er sket et kraftigt fald i foreningsblade herhjemme. Det begyndte i 2004, da portostøtten bortfaldt og gav kraftige stigninger i omkostningerne til distribution.

Der er primært sket lukninger af blade, men også frekvensen er faldet: Mange blade, som udkom hver måned, kommer nu fire eller måske seks gange om året,” siger Christian Kierkegaard, journalistisk direktør i brancheorganisationen Danske Medier.

I dag eksisterer mediestøtte på cirka 400 millioner kroner, og en mindre del skal hjælpe foreningsblade med distributionen.

Den såkaldte bladpulje blev dog halveret til 20 millioner kroner om året ved den seneste mediestøtteaftale i 2013.

Og selv om teknologien er en del af forklaringen på faldet i trykte blade – mange udkommer i dag kun digitalt – så har de hårdere økonomiske vilkår for foreningerne forstærket tendensen ifølge Kierkegaard og flere andre.

Færre foreningsblade
Officielle oversigter over alle foreningsblade eksisterer ikke, men i Højbjerg ved Aarhus genkender Werks Grafiske Hus med 12 ansatte billedet med færre blade og slankede udgivelser:

”Hos os fylder foreningsbladene godt en tredjedel af omsætningen, og vi håndterer bl.a. blade for helt små hobby- og fugleforeninger. Hvis portoen fortsætter sin himmelflugt, vil vi opleve et sneskred i foreningerne. Jeg er bekymret for, at distributionsudgifterne om to-tre år vil nå et niveau, der giver mange foreninger problemer,” siger Allan Werk.

I kundekredsen har han både oplevet dyk i antallet af udgivelser, lavere sidetal og foreninger, som helt har droppet det trykte medlemsblad.

”Fra foreninger, der er gået over til elektroniske nyhedsbreve, hører vi bare, at responsen fra medlemmerne er svagere, for eksempel når der bliver indkaldt til møde,” siger Allan Werk.

Tilsvarende meldinger – både om færre foreningsopgaver og om større afstand til medlemmerne ved digital kontakt – lyder fra såvel Kailow i Rødovre ved København som fra Vestjysk Rotation/ Vinderup Bogtrykkeri.

Udviklingen med færre blade blev forstærket, da den store strukturreform fra 2007 skar 14 amter ned til fem regioner, og godt 270 kommuner blev til 98.

Det betød, at mange foreninger ændrede deres organisation, og ofte blev der skåret i antallet af lokale medlemsblade fra landsdækkende organisationer, fx fagforeninger.

Konkurrence om uddeling
Da portostøtten – med meget lav betaling for aviser og blade – blev ophævet, blev markedet for at uddele blade åbnet for andre end postvæsnet. Christian Kierkegaard fra Danske Medier anslår, at Bladkompagniet, ejet af avishusene JP/Politiken og Berlingske, er ved at være lige så stor som PostNord inden for blade.

Bladkompagniet og andre post-konkurrenter skal dog lægge 25 procent moms oven i prisen. Det betyder ifølge Kierkegaard, at udgifterne for bladene ikke er blevet væsentligt reduceret, da den typiske forening ikke kan trække moms fra.