Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Medier genopstår på tryk

Tirsdag 09. juni 2015
I dag genopstod Ugebrevet Mandag Morgen som trykt medie, efter at have været rent online-medie siden juni 2012. Og det sammen er magasinet Newsweek ved at gøre, efter at have været rent online i lidt mere end et år. 31. december 2012 udkom Newsweek med "#lastPrintissue". Det kom så ikke til at holde helt stik.
- Det er en tendens, vi ser. Online og tryk er ikke hinandens modsætninger, de kan nogle forskellige ting. Telefonbøger og kortbøger er langt henad vejen blevet erstattet af online tjenester, men med bøger og magasiner opfylder de trykte udgaver bedre folks behov, siger Thomas Torp, adm. direktør i Grafisk Arbejdsgiverforening, der naturligvis følger udviklingen nøje. Newsweek har endnu ikke offentliggjort datoen for den trykte relancering, men man kan allerede nu skrive sig op på deres hjemmeside. Ifølge New York Times forventes det at ske primo 2014.
- Omkring 80 pct. af danskerne oplyser, at de primært henter deres nyheder på nettet, og de bruger i gennemsnit under et halvt minut på en webside. Det giver selvsagt ikke megen plads til en dybere forståelse af komplekse sammenhænge, skriver Mandag Morgen bl.a. på deres hjemmeside om beslutningen.
- Da vi for halvandet år siden droppede den ugentlige papirudgave, skete det ud fra den formodning, at løbet var kørt – at de trykte medier levede på lånt tid, og at fremtidens mediebrugere kun ville efterspørge viden på de digitale platforme. Det kan stadig vise sig at være tilfældet for mange medier, men for Mandag Morgens eget vedkommende er vi blevet klogere, lyder det videre.

Læs også
Lasertryk.dk har de seneste år styrket samarbejdet mellem marketing og salg for at gøre det lettere at skabe relevante kundedialoger, styrke kundeoplevelsen og sikre, at hverken nye eller eksisterende kunder bliver overset.
Hos J&CO begynder salgsarbejdet længe før den første kontakt til kunden. Data fra CVR og digital målretning bruges til at finde emnerne. Derefter følges der op på emnerne. Når kunden er inde, tager et fast flow over, hvor service, opfølgning og mersalg er bygget ind i processen. Samtidig er sponsorering og relationer en vigtig del af forretningsstrategien.