Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Mediegrafikere og grafisk teknikere hædret med medaljer

Mediegrafikere og grafisk teknikere hædret med medaljer Foto: Skovdal
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 20. september 2023
Otte nyudklækkede mediegrafikere og to grafisk teknikere modtog torsdag en medalje for flotte og ekstraordinære resultater til deres svendeprøver.

Otte nyudklækkede mediegrafikere og to grafisk teknikere blev torsdag den 21. september hædret med medaljer for deres svendeprøver. Fejringen foregik på Industrimuseet i Horsens, hvor medaljemodtagerne med familier, virksomheder og skoler var mødt op for at deltage i det festlige arrangement. 

Grafisk Uddannelsesudvalg står bag medaljearrangementet og formanden, Anders Mosumgaard, lykønskede medaljemodtagerne med de flotte resultater til svendeprøven.

”I har præsteret noget ganske særligt. Noget som jeres censorer fra branchen har valgt at belønne med en medalje, fordi I både har bevist, at I er fagligt dygtige, og at I kan præstere under det pres, der også er en del af en svendeprøve.”

For at komme i betragtning til en medalje skal man have opnået 12 til svendeprøven og ydermere have leveret en ekstraordinær indsats, som censorerne kan vælge at indstille til enten bronze- eller sølvmedaljer. 

Medaljemodtagere 2023

Grafisk teknikere

Bronze

  • Jonas Vestergård Svanebjerg, udlært ved Tickotryk A/S og Techcollege
  • Steffen Søgaard Aarestrup, udlært ved Signteam v/Michael Halkjær Nielsen og Techcollege

Mediegrafikere

Sølv

  • Carina Randeris Nielsen, udlært ved Danmarks Radio og Next Uddannelse København
  • Frederik Dahl Kehlet, udlært ved Ryes Kaserne og Hansenberg
  • Mathilde Vesterherup Nielsen, udlært ved Walk ApS og Aarhus Tech

Bronze 

  • Maiken Ahlgreen Kaya, udlært ved Schur International Holding og Hansenberg
  • Michelle Schulz Thomsen, udlært ved Lego System og Hansenberg
  • Anders Dissing Dæncker, udlært ved Clipper og Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier
  • Sicas Lyng Zandar, udlært ved Sundhed.dk og Next Uddannelse København
  • Nadia Maria Hall, udlært ved Lead Agency og Aarhus Tech
Læs også
Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen har i flere omgange udtalt, at de omfattende GDPR-regler hæmmer innovation og konkurrenceevne for virksomheder. Nu er hun klar til at fjerne de overflødige regler inden for databeskyttelse, og hun vil gerne have input fra de danske virksomheder. GRAKOM ser positivt på initiativet. 
Det er ifølge GRAKOM et positivt første skridt, at EU-Kommissionen har præciseret kravene og simplificeret EUDR-forordningen, men det er ikke nok, skriver GRAKOMs rådgivningschef Per Kaae Hansen.