Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
Mediebranchen har mistet en femtedel af omsætningen siden 2008
Torsdag 09. februar 2017
Strukturelle og konjunkturelle ændringer har forandret markedsforholdene for mediebranchen markant og samtidig fjernet en stor del af omsætningen. Trods disse forværringer viser en ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen, at medierne til en vis grad har klaret at omstille sig til de nye vilkår. Det er blandt andet sket via konsolidering og afskedigelser. Ikke overraskende viser udviklingen i omsætningen, at især de skrevne medier har været udfordret.
Omsætningen i mediebranchen (ekskl. Tv-branchen) er ifølge Slots- og Kulturstyrelsen, ”Rapportering om mediernes udvikling 2016,” faldet fra 17,5 mia. kr. i 2008 til 14,2 mia. kr. i 2014 eller 19 pct.
Fra 2011 har været faldet mere behersket. Således har branchen fra 2011 til 2014 sagt farvel til 6 pct. af omsætningen.
Værst ser det ud for pressebureauerne, der er faldet med 20 pct., mens magasiner og ugeblade er faldet med 11 pct. og dagblade med 10 pct.
Som reaktion på de ændrede markedsforhold er der sket en løbende konsolidering og afskedigelser i mediebranchen, som har medført, at faldet i toplinjen ikke slået ud på bundlinjen.
Med andre ord er resultatet efter skat steget fra 773 mio. kr. i 2011 til 802 mio. kr. i 2014. Det er en stigning på knap 4 pct. i løbende priser. Tager man højde for inflationen, ender resultatet dog i reale termer med et mindre relativt fald på 0,1 pct.
Resultatet efter skat viser sig at have udviklet sig særdeles forskelligartet på tværs af brancherne. For magasiner og ugeblade ses en halvering i resultatet efter skat, mens radio har formået at vende underskud til overskud.
Omstillingen til de nye markedsforhold kan direkte aflæses i antallet af årsværk i mediebranchen, hvor man siden 2011 har mistet 5,3 pct. af årsværkene i branchen. Inkluderer man Tv i denne opgørelse er udviklingen dog mere stabil.
Igen ses en meget heterogen udvikling på tværs af brancher. Uafhængig journalistvirksomhed er steget med 41,3 pct., mens distrikts- og annonceblader er faldet med 11,4 pct., og magasiner og ugeblade er faldet med 10 pct. For de to sidstnævnte brancher er omsætningsfaldet slået fuldt ud i antallet af årsværk.
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.