”Med mediestøtten viser politikerne, om de tager danskerne alvorligt”

For tre år siden blev det besluttet at oprette en magasinpulje med 30 mio. kr. årligt i en tre-årig periode. I 2025 modtog otte af Aller Medias titler støtte for samlet set 12,6 mio. kr. fra den pulje. Desuden fik Aller Media støtte fra nyhedspuljen på 1,7 mio. kr. for Heartbeats.

Alligevel er chefredaktør for Se og Hør, Niels Pinborg, ikke imod, at de nuværende mediestøtteordninger bliver samlet i én pulje. For ham er det afgørende, at medier der samler danskerne om kultur, kongehus, sport og kendte mennesker, også bliver anerkendt for deres publicistiske arbejde.

”Men man skal begynde helt forfra og se på, hvad danskerne har brug for. Vi skal selvfølgelig have dækning af Christiansborg, men en god og bred dækning af Royal Run er for danskerne titusinde gange vigtigere end meget af det procesfnidder fra Christiansborg, som medierne også bringer. Det er ikke kun nyheder, vi har brug for. Det, danskerne interesserer sig for og taler om, skal også have en plads og anerkendes,” siger Niels Pinborg.

Forslaget om at samle de forskellige former for mediestøtte i en samlet grundstøtteordning kommer fra udvalg om fremtidens mediestøtte. Udvalget anbefaler desuden, at ordningen er platformsneutral, og at et medie skal have et publicistisk hovedformål for at få støtte.

Udvalget anbefalinger indgår i det igangværende politiske arbejde med en ny medieaftale, der formodentlig tidligst vil træde i kraft den 1. januar 2028.

Det er især fortolkningen af det publicistiske hovedformål, der giver anledning til bekymring hos Aller Media. Hvis kriterierne tager udgangspunkt i de traditionelle avisers stofområder, kan ugeblade og magasiner risikere at falde udenfor.

Synet på publicistisk journalistik har siddet fast i avispapiret

Niels Pinborg har været chefredaktør for Se og Hør i 13 år. I al den tid har han undret sig over den politiske opfattelse af magasiner og ugeblade.

”Hvad er forskellen på BT, Ekstra Bladet og Se og Hør? Vi dækker de samme emner. Vi gør det selvfølgelig i tråd med vores DNA, ligesom de andre nyhedsmedier gør. Vi laver både kritisk journalistik og begejstret journalistik. Vi er et publicistisk medie, fordi vi vil fortælle noget til de læsere, der vælger os,” siger Niels Pinborg og fortsætter:

”Vi skal ikke sammenlignes med Jyllands-Posten eller Weekendavisen. Det er noget helt andet, vi kan. Men det betyder ikke, at vores journalistik er mindre vigtig for vores læsere. Spørgsmålet er, om et medie kun er vigtigt, hvis det gør noget bestemt, eller om det også er vigtigt, fordi det betyder noget for mange mennesker.”

Niels Pinborg undrer sig over, at medier, der dækker mange forskellige stofområder, bliver vurderet som vigtigere end medier med en særlig faglighed og identitet. Samt at medier som Se og Hør og Billed-Bladet, som er underlagt de samme spilleregler som aviserne i form af medieansvarsloven og de presseetiske regler, ikke er omfattet af den samme mediestøtte.

Han mener, at synet på publicistisk journalistik har siddet fast i avispapiret og de emner, som traditionelt forbindes med aviser.

”En rød løber ved en realitypris kan være sværere at få anerkendt som kultur end en rød løber ved det Kongelige Teater. Men for mange danskere er realityprogrammer som Gift ved første blik en større del af deres kultur og fælles samtale. Hvis vi ikke anerkender det, tager vi ikke danskerne alvorligt.”

Fælles samtaler i en fragmenteret verden

Chefredaktør for Billed-Bladet Annemette Krakau fremhæver Billed-Bladets dækning af kongehuset, kulturlivet og de store begivenheder, som mange danskere følger.

”Danskerne har brug for noget at samle sig om, og det dækker vi. Billed-Bladet er et stykke kulturhistorie, som går helt tilbage til 1938. I det første nummer var kronprinsesse Ingrid på forsiden, og siden har vi dækket de kongelige, og de kendte inden for sport, teater, kunst og bøger. Når man ser tilbage, kan man se et stykke danmarkshistorie.”

Annemette Krakau fortsætter:

”Vi er konstante. Vi er ikke flygtige. Danskerne ved, hvor de skal søge hen, når der sker noget stort. Når der er kongelige begivenheder, sport eller andre begivenheder, som samler danskerne, går vi hele vejen og giver dem den samlede dækning på både print og digitale platform. Vi dækker det seriøst og uden ironi og distance.”

Ugebladene er et moderne forsamlingshus

Værdien af fælles historier og referencer bliver større i en fragmenteret medieverden og med geopolitisk usikkerhed.

”Ugebladene er et moderne forsamlingshus. Danmark er bygget af forsamlingshuse, hvor mennesker mødtes, læste bladene og drak en kop kaffe. I den geopolitiske situation, vi står i, har danskerne brug for fælles samtaler og referencer. Vi tager ikke os selv højtideligt, men vi tager det, vi laver, højtideligt. Et samfund som Danmark skal kunne rumme det hele. Ellers er vi et fattigt samfund,” siger Niels Pinborg.

Han tilføjer:

”Det er en historisk begivenhed, når kronprinsen er på sit første statsbesøg. Det kommer til at stå i annalerne, det gør et aktuelt debatindlæg ikke. Hvis man anerkender, at kongehuset er vigtigt for samfundet, må man også anerkende, at det er en vigtig opgave at dække det loyalt,”