Mattias Tesfaye: Jeg mener, at vi er gået alt, alt for langt
Inden aftalen om at give 540 mio. kr. til indkøb af fysiske bøger blev meldt ud, spurgte GRAKOM børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om, hvem han mente skulle løfte udfordringen med at få skærmene ud og bøgerne ind i skolerne.
”Danske skoleelever er blandt dem, der bruger mest tid på skærm. Den udvikling er jeg modstander af. Jeg mener, at vi er gået alt, alt for langt. Vi skal have bøgerne tilbage. Den danske skole er indrettet på den måde, at vi sender cirka 49 milliarder til kommunerne hvert år. De penge skal de drive skolerne for. De beslutter selv, hvordan pengene skal bruges. Om de vil købe bøger for dem eller nyt udstyr til idrætsundervisningen.”
Mattias Tesfaye tilføjede
”En undersøgelse har vist, at der i gennemsnit bruges 500 kroner på læremidler om året for hver elev i skolen. Samtidig ved jeg, at der i alt bruges omkring 93.000 kroner om året for en elevs skolegang. Og regeringen ønsker at bruge endnu flere og give mere frihed til, hvordan midlerne anvendes. Men jeg vil også gerne opfordre kommuner og skoler til at sætte fokus på bøger i fremtidige indkøb. Vi skal give vores børn og unge den gave det er at kunne fordybe sig i en god bog, hvor man lukker alt ude og er i en anden verden. Det er jo noget, man kan bruge resten af livet.”
Venstre: Vi bør sætte øget fokus på de analoge bøger i skolen
Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen synes ikke, at den rigtige vej er at forbyde skærme i folkeskolen, selvom hun er bekymret for, at læsefærdighederne går den forkerte vej hos danske skoleelever. Men hun siger også til GRAKOM, at hun mener, ”at der er brug for både bøger og digitale læringsmidler i vores skoler, og at vi bør sætte øget fokus på at få de analoge bøger mere ind i timerne igen.”
Moderaterne: Vi havde allerede øremærket en pulje
Allerede inden Folkeskoleaftalen blev meldt ud, var man fra Moderaternes side ude og sige, at man ville have øremærket en pulje på ”et par hundrede millioner” til grund- og lærebøger. Børne- og undervisningsordfører Lars Arne Christensen siger desuden i et interview med GRAKOM:
”Det er ikke gratis at opgradere på bøger, så der skal selvfølgelig noget økonomi bag. Derfor er vi rigtig glade for aftalen om at styrke læsningen med 540 mio. kroner til fysiske bøger. Både de faglige og de skønlitterære. Især litterære værker, der definerer hvem vi er, ændrer sig jo ikke så hurtigt, så de kan sagtens komme i bogform.”
Artiklen blev først bragt i GRAKOMs medlemsmagasin: Kommunikationsindustrien 2/2024.
Læs også artiklen: Stor tilfredshed med en ordentlig sum penge til bøger i folkeskolen
