Masser af fordele ved bøger
Torsdag den 21. oktober afholdt Intergraf sin årlige printkonference i år med fokus på bogmarkedet. Meget apropos blev konferencen afholdt i forbindelse med verdens største bogmesse i Frankfurt. Men det var på mange måder en anden oplevelse end det plejer. Frankfurt bogmesse havde kun fået tilladelse til at afholde messen, hvis der var et maksimum på 25.000 besøgende pr. dag, hvilket er under 1/3 af det normale. Det betød også en relativ lille messe og danske forlag var helt fraværende.
Det kunne også mærkes på Intergrafs konference, hvor der kun var 25 deltagere mod de vanlige 120. Og kun en enkelt repræsentant fra Norden. Så det var ærgerligt, Intergraf ikke havde valgt at konferencen kunne tilgås online. Men konferencen havde et vanligt højt fagligt niveau og oplægsholderne kom godt rundt om bogens rolle i et konkurrencepræget medie- og underholdningsmarked.
"Bæredygtighed er ikke en trend, men en forretning"
Med talere fra både print-, udgivelses- og analyseverden, blev deltagerne præsenteret for bogens overlevelsesevne og modstandskraft overfor nye medier og platforme.
Med fokus på økonomiske tendenser, startede Thomas Poetz, der er associate consultant hos Smithers, dagen med at fremhæve, at mens Covid-19 forårsagede ”mange dramatiske ændringer,” så er omsætningen vokset – trods udfordringer inden for forsyninger.
Fx forventer man, at inkjet-området vokser med 125 pct. mellem 2021 og 2026. Det betyder at værdien af inkjet trykte bøger i 2026 overstiger værdien af bøger trykt i både rotation og arkoffset. Allerede sidste år var værdien af inkjet trykte bøger højere end bøger trykt i offset. Det skyldes, at oplagene bliver stadig mindre, og at der laves flere mellemoplag på baggrund af den konkrete efterspørgsel.
Men på mængderne er der stadig stor overvægt af de traditionelle trykmetoder. Smithers forventer en stigning i salget af bøger frem til 2026 og driverne er børnebøger og skønlitterære titler. Undervisningsbøger bliver stadig truet af online og e-bøger.
Thomas Poetz fremhævede også vigtigheden af, at virksomheder kommunikerer bæredygtighed, for som han sagde: ”Bæredygtighed er ikke længere en trend, men en forretning.” Samtidig mener han også, at det er en mulighed for at flytte produktionen tilbage til Europa. Og driveren er forbrugernes opmærksomhed og krav til mere bæredygtig produktion. Her mener han, at papirindustrien kan være en rollemodel for den grønne omstilling i bogbranchen.
Thomas Poetz var ikke den eneste taler, der behandlede emnet bæredygtighed. Rachel Martin fra Elsevier italesatte, at ”udgivere allerede har en god track record i forhold til at reducere forlagsbranchens klimapåvirkning, men at Covid-19 har vist, at vi kan gøre endnu mere.”
Michiel Kolman, også fra Elsevier, tilføjede, at det skal ses som en mulighed for udgivere, når de kan samarbejde om at prioritere bæredygtighed, øge bevidstheden om og agere i forhold til klimaændringer.
Det viser også, blev der sagt på konferencen, at trykkerier skal gøre endnu mere for at vise forlag og kunder, at trykte produkter faktisk har et lavt CO2-aftryk. For eksempel kan trykkerier beregne CO2-udledningerne fra trykte produkter v.h.a. International Greenhouse Gas Protocol. Både formanden for Federation of European Publishers, Peter Kraus vom Cleff, og direktøren Anne Bergman-Tahon rakte ud til producenterne om at samarbejde for at komme i mål med den grønne omstilling.
Steve Walker fra BPIF og Lisa Faratro fra CPI Group (UK) viste, at Climate Calc som bygger på International Green House Gas Protocols tre scopes, er den mest seriøse og eneste international anerkendte CO2 beregner inden for grafisk produktion. Den bygger på Intergrafs anbefalinger vedr. beregning af CO2-udledninger. Lisa Faratro viste hvad CPI gør på klimaområdet inden for scope 1, 2 og 3.
Læsning er en milijøvenlig aktivitet
Forlagene er bekymrede over, at mange børnebøger bliver trykt i Kina og Anne Bergman-Tahon, direktør for Federation of European Publishers, sagde, at FEP gerne vil diskutere med Intergraf, hvordan man kan bringe produktionen tilbage til Europa.
Vicky Ellis, salgsdirektør hos Clays UK, bemærkede, at de små lagre, som er blevet trenden for udgiverne, er i gang med at ændre sig på grund af de aktuelle forsyningsproblemer. Hun forudser derfor, at man vil komme tilbage til at have større oplag på lager.
Både viceadm. direktør for Clays UJ, Edoardo Cuomo, og Vicky Ellis, sagde at efterspørgslen på bøger er eksploderet siden starten af pandemien.
Digitaliseringens indvirkning på bogmarkedet blev også omtalt af forskellige talere. Selvom det står klart, at trykte bøger fortsat værdsættes og er konkurrencedygtige i en digital verden, er digitale formater som e-bøger og lydbøger også på fremmarch.
Analyseekspert Olga Munro adresserede både de miljømæssige og digitale tendenser, og sagde, at udover at være en rituel sanselig oplevelse, ”er læsning en meget miljøvenlig aktivitet – på tryk eller digitalt.”
Hun konstaterede endvidere, at når en titel findes som e-bog, betyder det ikke automatisk, at den vil fortrænge den trykte version.
André Breedt, adm. direktør for Nielsen Book, påpegede, at visse typer produkter egner sig mere til bestemte formater, og at digitale formater ikke erstatter de trykte formater.
Bogens fremtid er tryk, mener Mohammad Zeeshan Mehmood fra Stuttgart Media University. Han sagde, at trykte bøger vil eksistere side om side med digitale formater som e-bøger og lydbøger.
Det var André Breedt fra Nielsen Book enig i, og han supplerede med, at Nielsens forskning, viser, at ”markedet for trykte bøger er meget sund, og jeg kan ikke se nogen grund, at til at det skal ændre sig.”
Nyt produkt kan printe bøger på få minutter
I Storbritannien steg udbuddet af trykte bøger med 2 pct, e-books steg med 16 pct. og lydbøger med 22 pct. Ifølge André Breedt fremhævede pandemien kun fordelene ved trykte bøger, som ”forbliver vigtige, selv på et omnichannel-marked.”
Hubert Pedurand, CEO for Labellery og vicepræsident for UNIIC, var enig og bemærkede, at ”jeg er overbevist om fremtiden med trykte bøger.”
Baseret på denne overbevisning er et nyt produkt kommet på markedet: Gutenberg One, som er en lille maskine, der kan printe enkelte bøger on-demand på 4-5 minutter. Printeren står i boghandlen og kan være en ombygget kopimaskine. Tendensen er, at bogladerne har færre og færre titler på lager, men med denne løsning kan bogen trykkes.
Hubert Pedurand, beskrev den opfindelse som ”Paperback-bøgernes Netflix.” Eksempler på bøger trykt med Gutenberg One blev vist på konferencen, og selv om vi ikke er oppe på et kvalitetsniveau med bøger trykt på et trykkeri, så er det helt klart en løsning, som kan skubbe til bogsalget og give kunderne en bedre oplevelse i butikken.
Fordelene ved at læse bøger i trykt format blev nævnt ofte på konferencen. André Breedt fra Nielsen Book bekræftede, at ”der er bevis på, at både yngre og ældre elever lærer bedre af at læse på trykte end digitale materialer.”