Man kan sagtens kommunikere offensivt om sit klimaaftryk
Hvordan nedbringer man en emballages klimaaftryk mest mulig? Og hvordan kommunikerer man til forbrugerne uden at havne i greenwashing-fælden?
Man skal i hvert fald passe på at markedsføre sig med generelle klima- eller miljøudsagn som fx miljøvenlig, miljørigtig, grøn og klimavenlig. Det vil nemlig blive opfattet af forbrugerne som udtryk for, at emballagen ikke har en negativ indvirkning på miljøet, og derfor er sådanne udsagn ikke korrekte, ifølge Forbrugerombudsmanden.
Det fortalte direktør for ESG & bæredygtig udvikling i GRAKOM, Carsten Bøg på et møde for nylig i GRAKOMs Emballageforum, som er et netværk for alle, der har interesse i design, udvikling, produktion og salg af emballageprodukter.
Det vil være de færreste - om nogen - fortalte Carsten Bøg, der vil kunne markedsføre sig med udsagn som CO2-neutral, for det vil ifølge forbrugerombudmanden kræve, at man kan dokumentere, at virksomhedens udledning af drivhusgasser er nul. Og det er svært, for der er ingen – heller ikke grønne – energikilder, der slet ikke udleder CO2.
Konkret, relevant og målbar kommunikation
”Men derfor kan man godt kommunikere offensivt om det klimaaftryk, virksomheden og dens produkter afsætter. Det skal bare være konkret, relevant og målbart,” sagde Carsten Bøg.
Og for at kunne gøre det målbart, kan man med fordel bruge Climate Calc, som GRAKOM har været med til at udvikle, fortalte han deltagerne på EmballageForums netværksmøde.
”Det er et både internationalt og skræddersyet værktøj, som er opbygget og stringent følger de relevante energiparametre, der er beskrevet i Intergrafs recommendations on CO2 emissions calculation in the printing industry. Og de følger igen de mere generiske retningslinjer i The Green House Gas Protocol (GHGP). Climate Calc bruges i 17 lande i Europa," sagde Carsten Bøg og fortsatte:
”Intergrafs branchestandard er ret unik og er grundlæggende årsagen til, at vi i dag står med muligheden for globalt at kunne tilbyde alle grafiske virksomheder en mulighed for at kunne tilvejebringe et udgangspunkt for deres klimaregnskab på både virksomheds- og produktniveau, sætte reduktionsmål i forhold til dette. Endeligt kompenseres det resterende på et validt og ensartet beregningsgrundlag.
I værktøjet kan man lægge data ind i de tre grupperinger, som CO2-udledningen som følger af GHGP.
Disse er henholdsvis scope 1, som er direkte udledninger fra virksomheden, som fx forbrænding af olie og gas.
Scope 2 som er indirekte udledninger, der er forårsaget af købt energi, som fx elektricitet og fjernvarme.
Og endelig er det scope 3, som er øvrige indirekte udledninger.
”Med det overblik man derigennem får, tilvejebringes der et stærkt og solidt grundlag for virksomhedens arbejde med deres klimaaftryk og dermed også muligheden for at kunne være langt mere offensiv med en markedsføring der holder vand”, sagde Carsten Bøg.
Ikke en gang vindenergi er klimaneutral
Carsten Bøg fortalte videre, at man i dag ved rigtig meget om de relevante indsatsområder set i forhold til tryksager og emballagers livscyklusforløb.
”Energiforbruget er klart en af topscorerne i den sammenhæng, og det er derfor både relevant og væsentligt, at man ikke kun har styr på selve energiforbruget, men også på den type energi, som man bruger.”
Han fortsatte:
”Selv om vi ved, at ikke en gang vindenergi er helt neutral, så ved vi, at det kan gøre en markant forskel at vælge køb af energi fra fx de såkaldte vedvarende energikilder. Når virksomheden så vælger at købe denne type energi, kan de støtte sig til en guide, som Forbrugerombudsmanden har udarbejdet i forhold til køb af vedvarende energi.
Endeligt fortalte Carsten Bøg om et helt nyt roadmap, som GRAKOM er forfatter til, og som netop er udgivet af den europæiske grafiske organisation Intergraf.
”Dette roadmap er en overbygningsstandard, der angiver, hvorledes en grafisk virksomhed kan arbejde med sit såkaldte carbon footprint på en effektiv måde og uden at risikere at havne i greenwashing-fælden. Dels specificerer man, hvor i produktets livscyklus, energiforbruget sker; hvem der har ansvar for at arbejde med en reduktion af dette; hvornår i processen, man bør købe en mindre CO2-emitterende energi og endeligt kompensation af den tilbageværende del af produktets carbon footprint.”
