Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Malernes Fagforening trækker blokadevarsel tilbage

Torsdag 19. november 2015

 

Sagen omhandler en medlemsvirksomhed, der udfører alle former for skiltearbejde på storformatprintere og plottere. Virksomheden modtog i februar 2014 et overenskomstkrav med blokadevarsel fra Malernes Fagforening, idet Malernes Fagforening ønskede overenskomst på virksomheden.

På vegne af virksomheden protesterede Grakom Arbejdsgivere mod blokadevarslet. Malernes Fagforening fastholdt varslet.

DA indleverede for Grakom et klageskrift til Arbejdsretten med påstand om, at blokadevarslet var ulovligt. LO for Malernes Fagforening gjorde gældende, at arbejdet, der blev udført på virksomheden, var omfattet af maleroverenskomsten, og at Malernes Fagforening herefter kunne kræve overenskomst. Grakom/DA gjorde gældende, at arbejdet var omfattet af digitalprint- og serigrafoverenskomsten, som er indgået mellem Grakom og HK/P, hvorefter blokadevarslet var ulovligt.

10 dage før, sagen skulle have været hovedforhandlet ved Arbejdsretten, hævede Malernes Fagforening blokadevarslet mod virksomheden. Herefter ophævede DA arbejdsretssagen.

Grakom er tilfreds med Malernes Fagforenings tilbagetrækning af blokadevarslet. Grakom anser Malernes Fagforenings opgivelse af blokaden som en anerkendelse af, at skiltearbejdet i virksomheden retteligt er omfattet af digitalprint- og serigrafoverenskomsten. Grakom håber, at Malernes Fagforening for fremtiden vil undlade at forsøge at fremsætte overenskomstkrav og indlede konflikt over for virksomheder, der er medlem af Grakom Arbejdsgivere. I modsat fald vil Grakom ligesom i denne sag foranledige eventuelle konfliktvarsler indbragt for Arbejdsretten.

Såfremt medlemmer af Grakom bliver kontaktet af en fagforening vedrørende indgåelse af overenskomst, anbefales det, at virksomheden omgående retter henvendelse til Grakom.

Læs også
Faglige voldgifter vedr. industriens overenskomster og på det offentlige område konkluderer, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for timer ud over deres individuelle arbejdstidsnorm, hvis en sammenlignelig fuldtidsansat modtager overtidsbetaling for arbejde ud over dennes fuldtidsnorm.
Danmark er førende inden for håndværket at pakke biler ind, og ved et velbesøgt Motorshow i Messecenter Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.