Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Mærkningskrav for mikroplast træder i kraft i oktober 2025

Mærkningskrav for mikroplast træder i kraft i oktober 2025
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 25. september 2025
Fra oktober skal virksomheder dokumentere og mærke produkter, der indeholder mikroplast. En ny vejledning fra Miljøstyrelsen samler krav og datoer, så reglerne bliver lettere at navigere i.

Den 17. oktober 2025 træder næste fase af EU’s begrænsning af mikroplast i kraft. Fremover skal virksomheder dokumentere og mærke, hvis deres produkter indeholder mikroplast. Det skal både begrænse udledningen til miljøet - og give forbrugerne mulighed for at se, hvilke produkter, der er mikroplast i.

For at virksomhederne ikke skal være i tvivl om, hvordan reglerne skal tolkes, udgiver Miljøstyrelsen en dansk vejledning til virksomheder, der samler de vigtigste krav og datoer. Vejledningen er baseret på EU-Kommissionens retningslinjer fra foråret.

”Reglerne har været kendt i flere år, men de er komplekse og har givet anledning til forskellige fortolkninger. Med EU’s retningslinjer og vores nye vejledning får virksomhederne nu et tydeligere billede af, hvad de skal gøre. Særligt de nye krav om mærkning og indberetning er vigtige at få styr på, da reglerne om dette snart træder i kraft,” siger Maria Thestrup Jensen fra Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Mikroplast nedbrydes meget langsomt i naturen og ophobes derfor i jord, vand og fødekæder, hvor det kan skade økosystemer og sundhed. Ifølge EU kan de nye regler reducere forureningen med mere end 500.000 ton i løbet af de næste 20 år.

Baggrund

Det har siden 2023 været forbudt at markedsføre produkter med mikroplast. Flere produktgrupper er på vej til at blive omfattet af reglerne frem mod 2035. 

EU-begrænsningen af mikroplast indeholder følgende elementer:

  • Markedsføringsforbud af mikroplast samt mikroplast tilsat blandinger.
  •  Mærkningskrav træder for de fleste produkter i kraft den 17. oktober 2025.
  • Indberetningskrav træder i kraft fra den 31. maj 2026
Læs også
Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Kommissionen er enige om at udskyde skovforordningen til 30. december 2026 for alle virksomhder og indføre forenklinger for at reducere administrative byrder. Samtidig fjernes visse trykte produkter fra reglerne, men branchen efterlyser klarhed om, hvor omfattende undtagelsen er, og hvad det vil betyde.
Flere grafiske virksomheder kæmper med at tiltrække og tilknytte medarbejdere. Få konkrete råd til, hvordan virksomheder kan styrke deres synlighed, udnytte egne fordele og tage simple skridt for at blive mere attraktive på arbejdsmarkedet.