Lovende takter i regeringens forslag til styrket lokaljournalistik

De lokale ugeaviser har længe været pressede på økonomien som følge af faldende annonceomsætning, faldende læsertal og den digitale omstilling. Under corona-epidemien er udviklingen accelereret kraftigt, da mange lokale erhvervsdrivende enten har annonceret markant mindre eller helt er stoppet under nedlukningerne af samfundet. Lokalavisernes situation er kritisk mange steder i landet.

”Når den lokale ugeavis lukker, er der oftest ingen til at tage over og skrive om lokalnyheder, lokalpolitik og det lokale forenings- og erhvervsliv. Det går ud over sammenhængskraften og det lokale erhvervsliv. Derfor er det positivt, at regeringen har fået øjnene op for lokalavisernes pressede økonomi,” siger Thomas Torp, administrerende direktør i GRAKOM.

Selvom GRAKOM ser positivt på regeringens udspil, advarer GRAKOM mod, at politikerne skeler for meget til den nuværende model for produktionsstøtte, når puljen til distriktsblade og ugeaviser skal uddeles. Kriterierne er nemlig alt for restriktive til, at lokalaviser kan få støtte. I den nye pulje til distriktsblade og ugeaviser bør der slækkes på kriterierne, hvis forslaget skal sikre lokalavisernes overlevelse. Der er særligt tre steder, der bør fokuseres på:

”Det er helt centralt, at man gør op med minimumsantallet af journalistiske årsværk, når der skal uddeles penge fra puljen til distriktsblade og ugeaviser. Kun få lokale ugeaviser har tre journalistiske årsværk ansat. En grænse på tre årsværk giver ikke hjælp til at sikre ugeavisernes overlevelse i mange af de områder, hvor ugeaviserne betyder mest for den lokale sammenhængkraft, og samtidig er mest pressede på økonomien,” siger Thomas Torp.

Et andet vigtigt kriterie, der skal skrues på, er, at andelen af redaktionelt stof skal være 50 pct., hvis landsdækkende medier skal kvalificeres til at få produktionsstøtte.

”De lokale ugeaviser er alle rent reklamefinansierede, og skal derfor have en højere annonceandel for at løbe rundt end de landsdækkende aviser, der også har indtjening på abonnementer. Derfor bør krav til minimum 50 pct. redaktionelt stof lempes betydeligt,” siger Thomas Torp.

For at sikre et lokalt islæt mener GRAKOM, at puljen bør indeholde krav om, at der skal være en minimumsgrænse for redaktionelt indhold fra avisens eget udgivelsesområde.

”Hvis vi skal bevare sammenhængskraften i de små lokalsamfund, er det vigtigt at ugeaviserne har lokalnyheder. Vi skal ikke havne i en situation med pseudo-lokalaviser, hvor redaktionerne sidder langt fra lokalområdet og skriver om regionale eller landsdækkende nyheder. Det styrker hverken den lokale nyhedsformidling eller lokaldemokratiet,” siger Thomas Torp.

GRAKOMs forslag til styrket lokaljournalistik
Hvis puljen til distrikts- og ugeaviser skal nå helt ud og styrke lokaljournalistikken i de små lokalsamfund, er det helt centralt, at minimumskravet til tre redaktionelle årsværk udgår, idet mange ugeaviser ellers ikke kan få støtte.

For at sikre lokalt indhold bør en godkendelse til puljen for distrikts- og ugeaviser indeholde krav om, at:

• der er tale en selvstændig udgivelse inden for et begrænset lokalt geografisk område.
• der er en minimumsgrænse for andelen af redaktionelt indhold fra avisens eget udgivelsesområde.
• grænsen for redaktionelt indhold sænkes til 30 pct. af avisens indhold. I dag er kravet 50 pct.
• medier ikke kan få penge fra både til puljen til distrikts- og ugeaviser og produktionsstøtte (ingen dobbletstøtte).

Lokalpuljen bør bestå af et fast minimumsbeløb samt et variabelt beløb baseret på mediets oplagstal med en maksimalgrænse. Maksimalgrænsen skal sikre, at mediet er lokalt. Minimumsbeløbet bør have en størrelse, som er stor nok til at sikre, at der er lokal nyhedsformidling i alle egne af Danmark.