Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Lønudviklingen trodser corona

Lønudviklingen trodser corona Lønudviklingen i blandt GRAKOM Arbejdsgiveres medlemmer har ikke været påvirket meget af udbruddet af corona viser lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Torsdag 19. november 2020
Lønudviklingen hos GRAKOM Arbejdsgiveres medlemmer har ikke været påvirket meget af udbruddet af corona. Det viser lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Dansk Arbejdsgiverforenings seneste konjunkturstatistik viser, at medarbejderne i GRAKOM Arbejdsgiveres medlemsvirksomheder foreløbig har haft stigninger i den direkte løn på 1,0 pct. i år. For alle medarbejdere i virksomheder hørende under Dansk Arbejdsgiverforening er lønnen steget med 1,1 pct. Den direkte løn beskriver medarbejdernes grundløn, kvalifikations-, præstations- og funktionsbestemte løn samt lønmodtagerens eget pensionsbidrag.

Årets lønstigninger tilsvarer lønudviklingen i de første tre kvartaler af 2019, hvor den direkte løn også steg med 1,0 pct. Dette er på trods af, at den grafiske branche har været hårdere ramt af coronaudbruddet end mange andre brancher, og at mange virksomheder har afskediget ansatte.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.

Note: lønstatististikken opgøres i midten af hvert kvartal. Således beskriver lønstatistikken for 1. kvartal tiden inden corona.

Gennem samme periode er medarbejderomkostningerne pr. time steget med 1,5 pct. At medarbejderomkostningerne pr. time er steget mere end den direkte løn, skyldes blandt andet, at overenskomstdækkede medarbejderes fritvalgskonto i marts blev reguleret og steg fra 4 pct. til 5 pct. Fritvalgskontoen indgår ikke i opgørelsen af den direkte løn.

Lønstatistikken viser også, at medarbejdere beskæftiget med grafisk arbejde har haft de laveste lønstigninger i år. Grafisk arbejde dækker blandt andet over trykkere, bogbindere og serigrafer. 

Læs også
Politikens Forlag er det første forlag, der køber adgang til ClimateCalc. Gevinsten er ifølge produktionschef Tomas Henriksen, at forlaget får mindre manuelt arbejde og et mere ensartet datagrundlag.
Intergrafs Economic Report 2026 giver et overblik over udviklingen i den europæiske grafiske branche. Rapporten er gratis for GRAKOMs medlemmer.