Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Lønstigningerne aftager

Lønstigningerne aftager Den første lønstatistik efter udbruddet af corona viser, at lønstigningerne aftog i andet kvartal.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 14. august 2020
Den første lønstatistik efter udbruddet af corona viser, at lønstigningerne aftog i andet kvartal. Den grafiske industri og forlagsvirksomhederne er blandt de delbrancher, som har haft den laveste lønstigningstakst og dermed er blandt de mest påvirkede brancher.

Dansk Arbejdsgiverforening har i dag udgivet de første løntal, som omhandler perioden efter udbruddet af corona.

Tallene viser, at lønstigningstaksten tog et markant dyk fra første til andet kvartal med et fald på 0,7 procentpoint, så den samlede lønstigningstakst var 1,8 pct. i andet kvartal.

For fremstillingsvirksomhederne var lønstigningstaksten 1,6 pct. i andet kvartal 2020, hvilket er 0,8 procentpoint lavere end i første kvartal. Lønstigningstaksterne er dog meget ujævnt fordelt på forskellige brancher inden for industrien. Hovedparten af brancherne har haft en lavere lønstigningstakst i andet kvartal 2020 end i første kvartal.

Lønstigningstaksten for den grafiske industri og forlagsvirksomhederne er blandt de laveste af fremstillingsvirksomhederne med en lønstigningstakst på kun 0,9 pct., et fald på 1,4 procentpoint.

”Lønstigningstaksterne afspejler i høj grad, hvor hårdt corona har ramt den grafiske industri. Store dele af branchen er afhængig af, at folk mødes. Udbruddet af coronavirus betyder, at der blandt andet holdes færre møder, messer og kurser og derfor ikke er behov for lige så mange hæfter, foldere, blokke og bannere som tidligere”, siger Mads Lindegaard, cheføkonom i GRAKOM.

Læs også
Faglige voldgifter vedr. industriens overenskomster og på det offentlige område konkluderer, at deltidsansatte skal have overarbejdstillæg for timer ud over deres individuelle arbejdstidsnorm, hvis en sammenlignelig fuldtidsansat modtager overtidsbetaling for arbejde ud over dennes fuldtidsnorm.
Danmark er førende inden for håndværket at pakke biler ind, og ved et velbesøgt Motorshow i Messecenter Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.